Jørgen Anthonsen, fodboldformand i KPI, modtog den fine check på 25.000 kroner forud for Superligakampen mellem AGF og OB forleden. Foto: KPI Fodbold

Jørgen Anthonsen, fodboldformand i KPI, modtog den fine check på 25.000 kroner forud for Superligakampen mellem AGF og OB forleden. Foto: KPI Fodbold

25.000 til KPI Fodbold

Forleden rundede Benjamin Hvidt 25 kampe på AGFs bedste hold. Det markerede AGF ved at overrække Benjamins Hvidts barndomsklub – og samarbejdsklub til AGF –- Kolind-Perstrup en check på 25.000 kroner

Af
Lars Norman Thomsen

KOLIND Da var kontant afregning til Kolind-Perstrup IF Fodbold (KPI) ved AGFs seneste hjemmekamp i Superligaen mod AaB. Kontant afregning i form af en check på 25.000 kroner til klubkassen, fordi den tidligere ungdomsspiller i KPI, Benjamin Hvidt (årgang 2000), har passeret 25 kampe på AGFs bedste hold.

KPI er samarbejdsklub til AGF, og det var denne kobling som gjorde, at AGF gerne ville påskønne det arbejde, som trænere i KPI har udført forud for Benjamin Hvidts indtog i AGF i ungdomsårene, hvor han blev yderligere slebet til, fik kampe på diverse ungdomslandshold og nu er tæt på at være fast i startopstillingen på en midtbaneplads hos aarhusianerne i Superligaen.

Benjamin Hvidt skiftede fra KPI til AGF i 2012 som U12-spiller.

Han startede i KPI i en alder af blot fire år. I klubben spillede allerede både hans far Henrik og storebror Sebastian.

Hvidt fik kort efter sin 17 års fødselsdag debut på AGF's bedste hold 6. april 2017.

I alt er det indtil videre blevet til 28 kampe for diverse ungdomslandshold - fra U16 til U19 - for knægten.

Sølvstøvlen

Benjamin Hvidt modtog som førsteårs U17-spiller i AGF Børge Kaisers Sølvstøvle.

Børge Kaiser er et ikon i AGFs ungdomsafdeling som både træner og leder. Han sluttede næsten 50 års lederarbejde i 1991, hvor han var ungdomsformand.

Han døde 83 år gammel i 2002 – på en kampfri dag.

I motivationen for tildelingen af Børge Kaisers sølvstøvle til Benjamin Hvidt stod der:

"Børge Kaisers Sølvstøvle tildeles Benjamin Hvidt, der skiftede fra samarbejdsklubben Kolind-Perstrup IF til AGF i 2012. 16-årige Benjamin er en talentfuld central midtbanespiller, som er fast mand på U16-landsholdet, og på trods af, at han stadigvæk er 1. års U17-spiller, er han i denne sæson blevet rykket op på U19 Liga-holdet. Enkelte gange har han endda også trænet med Superliga-truppen. Hans uomtvistelige fodboldtalent kombinerer han med arbejdsomhed, lærevillighed, ydmyghed og tro på egne evner. En cocktail, der kan bringe Benjamin langt som fodboldspiller på højeste niveau."

Publiceret 02 July 2020 09:00