Brand i brændeskur i Ommestrup.

Brand i brændeskur i Ommestrup. Øxenholt Foto

Nabo opdagede brand efter brug af ukrudtsbrænder

En nabo opdagede og anmeldte søndag formiddag klokken 11.28 en brand i et brændeskur på Balevej i Ommestrup ved Mørke.

Naboen skyndte sig at fjerne to plæneklippere og en gasflaske, hvorpå en ukrudtsbrænder var monteret, fra skuret.

Husets beboer, en 46-årig mand, var ikke hjemme, men havde en times tid tidligere været i gang med at fjerne ukrudt, og det var formentlig brugen af ukrudtsbrænderen, der var årsag til branden i skuret, der udbrændte. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Øxenholt Foto

Den 46-årige mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven ved at have været uforsigtig med ukrudtsbrænderen.

Øxenholt Foto

jr

Publiceret 29 June 2020 19:22