Djurs Sommerland genåbnede parken 11. juni med visheden om, at DanCenters kunder har kåret forlystelsesparken til Danmarks bedste i kategorien 'Sommerland'. Arkivfoto

Djurs Sommerland genåbnede parken 11. juni med visheden om, at DanCenters kunder har kåret forlystelsesparken til Danmarks bedste i kategorien 'Sommerland'. Arkivfoto

Ny hæder til genåbnede Djurs Sommerland

Forlystelsesparken ved Nimtofte kåret af DanCenters kunder i kategorien 'Bedste sommerland'

Af
Lars Norman Thomsen

NIMTOFTE Djurs Sommerland er også et hit hos ferieudlejningsbureauet DanCenters kunder.

Sammen med ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By blevet kåret som Danmarks bedste i fire forskellige kategorier, henholdsvis 'Bedste sommerland', 'Bedste kunstmuseum', 'Bedste museum om historie' og 'Bedste frilandsmuseum'.

DanCenter undersøger hvert år danskernes favoritattraktioner, og mere end 5.000 af DanCenters gæster har givet en række danske attraktioner inden for ni forskellige kategorier karakter fra 1-5. Vinderne er således de attraktioner, der har fået den højeste gennemsnitlige karakter i den enkelte kategori.

Djurs Sommerland slog dørene op 11. juni, mens ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By alle kunne åbne i slutningen af maj.

Publiceret 12 June 2020 10:00