Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Stort bødesmæk til Hornslet-bodega:

Lukkede ikke til tiden

Barejer sigtet for at holde åbent senere, end corona-reglerne foreskriver

Ejeren af en bodega i Hornslet kan nu se frem til en bøde på intet mindre end 10.000 kroner på overtrædelse af corona-reglerne for de danske beværtninger.

Ifølge reglerne skal barer lukke senest klokken 24, men da en patrulje natten til mandag klokken 01.47 passerede bodegaen, kunne betjentene se, at der var lys derinde.

Da betjentene kiggede ind, kunne de se to gæster, der sad i baren, samt ejeren af stedet, en 38-årig mand, der stod omme bag baren.

Barejeren erkendte, at han ikke havde lukket til tiden, men forklarede, at han og de to tilbageværende gæster havde hygget sig så godt, at tiden var løbet fra dem.

Overtræder barejern reglerne igen, kan politiet fordoble den næste bøde.

dp

Publiceret 08 June 2020 11:39