Arkivfoto

Arkivfoto

Enslev: Storkesensation endt i tragedie

De to små storkeunger i reden i Enslev blev konstateret døde søndag middag

Af
Lars Norman Thomsen

Lokalavisen kunne lørdag fortælle den lykkelige historie om storkeunger i storkereden ved landsbyen Enslev.

En sensation i den forstand, at det var første gang siden 1965 på Djursland, at der er kommet storkeunger til verden på Jyllands næsetip.

Før middag søndag forlod det unge storkepar imidlertid reden i Enslev. Et bevis på, at noget var helt galt.

Peter Staunsbjerg, som har fulgt storkeparret siden ankomsten, fik arrangeret at en drone kunne komme op for at se hvad reden indeholdt. Og det var desværre to små døde storkeunger. Hvorfor de er døde vides ikke, men forældrene er unge og det kan ikke afvises, at de ikke har formået af fodre dem ordentligt. Eller det kan være regnen, som har gjort det af med dem. Dette er dog knap så sandsynligt, da ungerne kun er et par dage gamle.

Det kan man læse på Storkene.dk

Sådan endte eventyret altså med storkeparret i Enslev, men søndag aften var der dog en stork tilbage på reden i Enslev, fortælles det på Storkene.dk.

Eksperter vurderer, at det unge storkepar måske vender tilbage begge, fordi de ved, at der her findes godt med føde.

Sandsynligheden for, at de til gengæld vender tilbage næste år er meget lille, fordi de har været udsat for denne skuffelse.

Publiceret 08 June 2020 00:05