Ole Sørensen, formand for Business Djursland, glæder sig over, at en nyvalgt bestyrelse er klar til at tage fat. Foto: Lars Norman Thomsen

Ole Sørensen, formand for Business Djursland, glæder sig over, at en nyvalgt bestyrelse er klar til at tage fat. Foto: Lars Norman Thomsen

Business Djursland:

Bestyrelsen fuldtallig med to nye ansigter

Efter sidste års intermezzo i kølvandet på generalforsamlingen er Business Djursland kommet styrket tilbage, vurderer formanden

Af
Lars Norman Thomsen

ERHVERVSLIV Business Djursland er tilbage ved fuld styrke, når det gælder bestyrelsen.

Efter sidste års generalforsamling, hvor bølgerne efterfølgende gik højt over en kontingentforhøjelse og både formand og næstformand valgte at trække stikket, skulle bestyrelsesarbejdet kickstartes igen.

Det er en del af tiden brugt på det seneste år, og resultatet er godkendt, hvis man udelukkende bedømmer det på, at der på den nyligt afholdte generalforsamling blev valgt en fuldtallig bestyrelse.

Generalforsamlingen måtte holdes virtuelt.

Bestyrelsen ser således ud:

  • Formand: Ole Sørensen, Rejsecenter Djursland, South & East African Travel
  • Næstformand: Vibeke Tuxen, VTuxen
  • Kasserer: Mads Petersen, MP Advokater
  • Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
  • Annemette Lyngby, Erhvervsakademi Dania
  • Bente Steffensen, Selvstændig
  • Rasmus Henriksen, Jysk Handi
  • Søren Nymark Rasmussen, Nymark & Fogh Teknik (nyvalgt)
  • Torben Jakobsen, LO-repræsentant
  • Suppleant:
  • Sebastian Hellemann Konrad, Wicotez Kirkebjerg (nyvalgt)

Farvel til to

Claus Elkjær, Danske Bank, valgte at trække sig fra bestyrelsesarbejdet allerede i efteråret 2019, mens Søren Stenbjerg, Sparekassen Djursland, ikke valgte at genopstille.

"Vi planlægger allerede nu et fysisk sommermøde, hvor man kan mødes med den nysammensatte bestyrelse, men må som alle andre, afvente nye retningslinjer for forsamlinger. Flere virksomhedsbesøg, hos bl.a. Grenaa Havn og Terma, er også sat i venteposition, her vil der ligeledes komme en dato for arrangementerne senere," oplyser bestyrelsesformand Ole Sørensen.

Publiceret 02 June 2020 12:00