Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock.

Henstilling fra politiet: Skru ned for musikken

I de seneste to måneder har Østjyllands Politi fået dobbelt så mange anmeldelser som samme periode sidste år fra folk, der føler sig forstyrret af høj musik i nabolaget.

I den seneste måned fik Østjyllands Politi 161 anmeldelser om 'musik til ulempe', som det hedder på politisprog.

"Langt de fleste gange bliver der skruet ned, når vi kontakter musikanlæggets ejermand, så det er sjældent nødvendigt at uddele bøder og beslaglægge anlægget. Men vi gør, hvis det bliver nødvendigt," skriver Østjyllands Politi i et opslag på Facebook.

Politiet opfordrer til at vise hensyn og skrue ned for musikken. Hvis du selv føler dig generet af høj musik, anbefaler politiet, at du pænt beder vedkommende om at skrue ned, inden man ringer til 'The Police'.

jr

Publiceret 22 May 2020 18:53