Arkivfoto

Arkivfoto

Debat: Vi flyver i en jumbojet med bind for øjnene, Mette Frederiksen

Peter Brinks, Adm. direktør Hotel Fuglsøcentret A/S og Fuglsøkoncerter A/S:

"Vi savner klare svar og en plan fra politisk side.

I disse tider skal vi alle ofre for at finde en balance mellem økonomi og sundhed.

Jeg repræsenter både et koncertsted og et hotel, og vi er dem, der først lukkede og dem, der får lov til at åbne sidst.

I øjeblikket flyver vi en jumbojet med bind for øjnene i branchen. Vi kender tidshorisonten til 10. maj, men hvad så derefter ?

Efter den dato har vi selv 40 koncerter resten af året – og vi oplever, at alle møder / konferencer / årsfester bliver annulleret helt frem til efteråret.

Og hvordan definere man store forsamlinger – er det 999, 500, 100, 50?

Både hotel- og koncertbranchen står på en brændende platform, og vi er nødt til at få klarhed og en plan fra politisk side.

Krisen bliver dybere og dybere for hver time der går, og jeg tror ikke mange kan forstille sig, hvor alvorligt det her er og bliver fremover.

Det handler om arbejdspladser, økonomi og ansatte med familier, som fortjener et klart svar."

Publiceret 17 April 2020 09:30