Danmarkskortet 3. april 2020. Mellem 10 og 19 registerede smittede per 100.000 indbyggere i Syddjurs Kommune. Kilde: Statens Serums Institut

Danmarkskortet 3. april 2020. Mellem 10 og 19 registerede smittede per 100.000 indbyggere i Syddjurs Kommune. Kilde: Statens Serums Institut

Corona: Danmarkskortet går yderligere mod mørkeblåt i Syddjurs

Det opdaterede Danmarkskort placerer fredag Syddjurs Kommune i kategorien 10-19 registrerede smittede per 100.000 indbyggere de sidste syv dage

Af
Lars Norman Thomsen

De daglige rapporteringer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut indeholder et opdateret Danmarks-kort, som Lokalavisen løbende fortæller om farverne på i forhold til Djursland.

Kortet viser: Antal COVID-19-tilfælde per 100.000 indbyggere (kumulativ incidens) fordelt på kommuner. Total og seneste 7 dage.

Kumulativ incidens er et statistisk fagudtryk, som udtrykker det antal tilfælde af en sygdom, aktuelt COVI-19, som opstår i løbet af en given periode.

Danmarkskortet 2. april 2020. Mellem 1 og 9 registerede smittede per 100.000 indbyggere i Syddjurs Kommune. Kilde: Statens Serums Institut

Danmarkskortet 2. april 2020. Mellem 1 og 9 registerede smittede per 100.000 indbyggere i Syddjurs Kommune. Kilde: Statens Serums Institut

Lokalavisen præsenterede 30. marts Danmarkskortet publiceret med en geografiske fordeling over antallet af bekræftede smittede, hvor Syddjurs var markeret med et rundt nul bekræftede smittede de sidste syv dage.

Danmarkskortet 31. marts 2020. 0 registerede smittede per 100.000 indbyggere i Syddjurs Kommune. Kilde: Statens Serums Institut

Danmarkskortet 31. marts 2020. 0 registerede smittede per 100.000 indbyggere i Syddjurs Kommune. Kilde: Statens Serums Institut

Danmarkskortet skiftet øjeblikket farve dagen derpå som et udtryk for, at der nu var registreret smittede i Syddjurs Kommune.

Torsdag 2. april var Syddjurs Kommune på Danmarkskortet placeret i næstlaveste kategori (1-9 smittede) ligesom i øvrigt Norddjurs Kommune.

Torsdag 3. april har farven fået yderligere et nøk i Syddjurs, som et udtryk for, at Syddjurs Kommune har registreret flere smittede, og derfor er rykket en ny kategori op (10-19 registrerede smittede) inden for de eneste 7 dage.

Foreløbigt (3 april 2020) er 139 danskere døde, mens de var smittet med coronavirus.

Når det sættes op mod antallet af bekræftede smittede, er det 3,8 procent af de smittede, som siden er døde.

Kurverne falder

Positivt er det, at statistikken fredag viser, at antal indlagte falder for anden dag i træk til 517 patienter mod 525 i går og 535 i forgårs.

For første gang falder antallet af indlagte i intensiv behandling til 143 mod 153 i går.

Antallet af smittede i respirator er faldet markant fra 138 til 116.

En del af forklaringen på på faldet på 22 dækker dog over en ny opgørelsesmetode i Region Hovedstaden og Sjælland, hvor man fra i dag kun tæller patienter, der ikke har afsluttet respiratorbehandling. Til og med i går talte man alle indlagte patienter, som på et tidspunkt af deres indlæggelse havde været i respirator.

I de øvrige tre regioner er antallet af respiratorpatienter uændret fra i går.

Publiceret 03 April 2020 14:00