SuperBrugsen Kolind og Kolind og oplands Distriktsråd er klar til at bringe varer ud til lokale borgere i risikogruppen fra samtlige butikker i byen i denne svære tid. Fra v.: Bestyrelsesformand i SuperBrugsen Kolind, Jens Francke-Larsen, formand for Kolind og oplands Distriktsråd Morten Frost, bestyrelsesmedlem i SuperBrugsen Kolind, Poul Møller og brugsuddeler Bjarne Mikkelsen. Foto: SuperBrugsen Kolind

SuperBrugsen Kolind og Kolind og oplands Distriktsråd er klar til at bringe varer ud til lokale borgere i risikogruppen fra samtlige butikker i byen i denne svære tid. Fra v.: Bestyrelsesformand i SuperBrugsen Kolind, Jens Francke-Larsen, formand for Kolind og oplands Distriktsråd Morten Frost, bestyrelsesmedlem i SuperBrugsen Kolind, Poul Møller og brugsuddeler Bjarne Mikkelsen. Foto: SuperBrugsen Kolind

Covid-19: Brugs og Distriktsråd trækker på samme hammel i Kolind

Kolind Distriktsråd og SuperBrugsen Kolind samarbejder om at bringe varer ud til primært borgere i risiko-gruppen under Coronakrisen

Af
Lars Norman Thomsen

KOLIND Ud fra filosofien om at ægte samfundssind er at stå sammen i gode tider og endnu tættere i dårlige har Kolind Distriktsråd og SuperBrugsen Kolind indgået samarbejde om at bringe varer ud til primært ældre borgere i byen og oplandet..

"Kolind by kommer ud til dig - vi står sammen hver for sig," lyder kampråbet, når Kolind og oplands Distriktsråd vil sammen med Kolinds butikker bringe varer ud på udvalgte datoer i april måned.

SuperBrugsen har sammen med Kolind og oplands Distriktsråd foreløbig aftalt 5 dage for denne service.

  • Fredag 3. april leveres efter kl. 16:00
  • Onsdag 8. april leveres efter kl. 16:00
  • Onsdag 15. april
  • Tirsdag 21. april
  • Fredag 24. april

Det vil være muligt at bestille varer fra SuperBrugsen på mail dagen før udbringning inden kl. 16:00 på Bjarke.mikkelsen@superbrugsen.dk og på tlf. 61 71 55 05 eller 22 16 05 59 fra 08:00-11:00.

Alle Kolinds butikker kan kontakte Distriktsrådet på Kolind-Distriktsraad@outlook.dk og benytte ordningen.

Alle Kolinds borgere kan kontakte deres lokale butikker og afgive en bestilling.

Samtidig kan borgere med lidt ekstra tid og lyst til frivilligt arbejde kontakte Distriktsrådet på samme mail og tilbyde sin hjælp.

Med hensyn til betaling bliver det således, at borgere og butikker afregner direkte. Distriktsrådets folk står udelukkende for organisering og udbringning.

Betaling vil kunne ske med mobilepay eller i kontanter.

Alt vil foregå efter myndighedernes retningslinjer, og varer bliver afleveret på den enkelte borgers adresse men uden for hjemmet.

Hele projektet er baseret på frivillig arbejdskraft fra Distriktsrådet og SuperBrugsens bestyrelse.

Publiceret 02 April 2020 10:30