Tirsdag åbner Reno Djurs sine genbrugspladser igen. Arkivfoto

Tirsdag åbner Reno Djurs sine genbrugspladser igen. Arkivfoto

Genbrugsstationerne tager affaldet igen

Reno Djurs’ genbrugsstationer åbner igen tirsdag 31. marts

Af
Lars Norman Thomsen

Så er der håb for lokale husejere, der har benyttet weekenden til oprydning og en ekstra tur i haven.

Reno Djurs’ genbrugsstationer åbner igen tirsdag. Åbningen gælder både for private og erhverv. Åbningstiderne vil være som normalt.

Adgangsbegrænsning

Alle genbrugsstationerne vil have adgangsbegrænsning grundet anbefalingerne fra myndighederne om, at vi holder en passende afstand til hinanden, også på genbrugspladsen.

"Vi forventer stor interesse for at besøge genbrugsstationerne. Som følge af adgangsbegrænsningen må der påregnes risiko for ventetid og bilkøer. Overvej derfor nøje, om du kan vente lidt endnu med at aflevere dit affald," lyder opfordringen på Reno Djurs hjemmeside.

Se åbningstider her: http://www.renodjurs.dk/genbrugsstationer/%C3%A5bningstider-og-adresser

Publiceret 30 March 2020 09:00