Foto: Rigspolitiet

Uheld:

Stor kasse fløj af trailer og ramte bil på motortrafikvej

Der skete torsdag eftermiddag et uheld på Motortrafikvejen ved Rønde, hvor en stor kasse ramte en bil

En stor plastkasse, der ikke var spændt godt nok fast, var torsdag eftermiddag årsag til et færdselsuheld på Motortrafikvejen ved Rønde. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheldet skete klokken 14.34, hvor en 80-årig mandlig bilist kørte med en trailer med den store plastkasse på. Kassen var ikke spændt fast, og på et tidspunkt fløj kassen af og ramte en bagvedkørende bil, hvor en 77-årig mand sad bag rattet.

Den 77-årige mistede kontrollen over bilen og kørte ud på en mark. Han kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade ved uheldet. Den 80-årige blev desuden sigtet for ikke at have spændt sit gods ordentligt fast, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Publiceret 21 February 2020 11:28