Molskroen.

Molskroen. Øxenholt Foto

Molskroen og Moment får ny Michelin-pris

To restauranter på Djursland får fornem Michelin-anerkendelse

Af
Jeppe Rafn

Michelin-guiden har i stigende grad fokus på bæredygtighed og har derfor indstiftet en bæredygtighedspris for at fremhæve restauranter, der mestrer bæredygtighed.

Modtagerne af bæredygtighedsprisen får et særligt emblem, som de kan reklamere med sammen med den Michelin-anerkendelse, de i forvejen har i form af en eller flere stjerner, bib gourmand eller Michelin-tallerken.

Ved dagens Michelin-uddeling i Trondheim i Norge blev sløret løftet for, at Molskroen og Moment på Djursland begge har fået den nye bæredygtighedspris.

Køkkenchef Steffen Villadsen fra Molskroen og Eigil Christensen fra Moment blev således begge kaldt på scenen sammen med en række andre chefkokke fra nordiske restauranter, der kan smykke sig med prisen.

Eigil Christensen fra Moment til Michelin-uddeling i Trondheim i Norge.

Eigil Christensen fra Moment til Michelin-uddeling i Trondheim i Norge. Foto: Aarhus Update

Steffen Villadsen (køkkenchef) og Simon Mark fra Molskroen til Michelin-uddeling i Trondheim i Norge.

Steffen Villadsen (køkkenchef) og Simon Mark fra Molskroen til Michelin-uddeling i Trondheim i Norge. Foto: Aarhus Update

Vegetar-restauranten Moment i Feldballe blev i 2019 beæret med en Bib Gourmand, som er den flotteste anerkendelse fra Michelin udover stjernerne.

Molskroen på Femmøller Strand ved Ebeltoft er repræsenteret i guiden med en Michelin-tallerken – og nu altså også med en bæredygtighedspris.

Også Restaurant Hærværk i Aarhus var blandt de nordiske restauranter, som ifølge Michelinguiden er særligt bæredygtig.

Restauranten i Frederiks Allé i Aarhus har i forvejen en Bib Gourmand.

Publiceret 17 February 2020 18:42