Kurt Westergaard er kommet til skelsår og alder. I hele vinterferien udstiller han sine akvareller under titlen 'Indfald og Udfald' på Hotel Fuglsøcentret. Udstillingen kan ses til og med søndag. Foto: Lars Norman Thomsen

Kurt Westergaard er kommet til skelsår og alder. I hele vinterferien udstiller han sine akvareller under titlen 'Indfald og Udfald' på Hotel Fuglsøcentret. Udstillingen kan ses til og med søndag. Foto: Lars Norman Thomsen

Kurt Westergaard mindedes fortiden i Marie Magdalene

Den nu 85 årige bladtegner har aldrig spist af stoicismens lykkepiller, men han og hustruen affandt sig tidligt med at gå fra et stilfærdigt liv til konstant at have PET i hælene

Af
Lars Norman Thomsen

FUGLSØ 'Indfald & Udfald' er titlen på Kurt Westergaards nyeste udstilling, der i vinterferien vises på Hotel Fuglsøcentret fra 10. februar til 17. februar.

Den verdensberømte bladtegner med en barndom - som han berømmer - i landsbyen Døstrup i Johannes V. Jensens Himmerland, er selv til stede hver dag i udstillingsperioden fra midt på formiddagen og til et godt stykke efter frokost.

På udstillingen kan man opleve tegnerens akvareller i fantastiske farver, eventyragtige, men ofte med en kommentar til verden af i dag og i går. Billeder man aldrig helt bliver færdige med at kigge på og finde nye finurlige detaljer ved.

Kurt Westergaards tid, som blad- og satiretegner, fornægter sig ikke. I de fleste af hans billeder, vil man finde en figur eller tekst, der vil få de fleste til at trække på smilebåndet, eller mane til eftertænksomhed, når øjet går på opdagelse i de farverige penselstrøg og streger.

15 år i Marie Magdalene

Lokalavisen mødte Kurt Westergaard og hustru på Hotel Fuglsøcentret i fredags forud for søndagens fernisering. Senere dukkede også hans papdatter op for at lede ophængningen af de mange akvareller i Fuglsøcentrets store og meget smukke mødelokale.

Som altid var Kurt Westergaard omgivet af et par PET folk. Før den kulsorte Mercedes med Kurt Westergaard og fru (Bir-)Gitte rullede op foran hovedindgangen, var lokalerne blevet behørigt tjekket.

Kurt Westergaard med den karakteristisk røde kalot på hovedet var tydeligvis gangbesværet og måtte ty til hjælpende hænder og egen rollator.

Men mandens åndsevner er fortsat mere end intakte, og solidt bænket i en stol med et bord til at støtte sig til var bladtegneren klar til at fortælle sekunderet af sin kone på 78.

Vi tog en hastig tour de force om barndomsårene i Døstrup, hvor lysten og evnerne til at tegne og male blev grundlagt.

Senere blev evnerne forstærket, da købmandssønnen kom på lærerseminariet i Ranum og tog sin lærereksamen i de unge år.

En tur til København med familien for at læse psykologi på hovedstadens universitet blev det også til. Sideløbende ernærede han sig som underviser hos åndssvageforsorgen.

Her fik han senere sin gerning, da han droppede psykologi-studiet.

Det danske landkort ændrede sig med kommunalreformen i 1970, hvor antallet af kommuner blev reduceret fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14.

Lokalt i det Midtdjurske besluttede man at bygge en ny folkeskole i Ryomgård, Marienhoffskolen, som afløser for den gamle kommuneskole i Marie Magdalene. Marienhoff-skolen stod klar til indvielse 10. august 1971.

Marie Magdalene Skole kom dog ikke til at stå ubenyttet hen. Åndssvageforsorgen rykkede ind med Kurt Westergaard som skoleleder.

Her skulle han og resten af staben skabe rammerne for de åndssvage – eller fysisk og psykisk udviklingshæmmede, som de siden kom til at hedde i fagsproget.

"En lykkelig og meget dejlig tid, der kom til at vare i 15 år," husker Kurt Westergaard, som senere fik Aarhus Amt som arbejdsgiver.

"Det at vi gik fra stat til amt, gjorde vores forhold klart bedre, fordi amtspolitikerne boede tæt på os. Vi kunne møde dem på gaden, og det var nok medvirkende til, at de fik stor forståelse for vores dagligdag," siger den tidligere skoleleder.

Det var i en periode i Danmarkshistorien, hvor der blev vendt op og ned på mange ting. Marxismen havde holdt sit indtog i skoleverdenen og mange yngre lærere og pædagoger var optaget af at eksperimentere med nye undervisningsformer og måder at arbejde med mennesker på.

"Det mærkede vi selvfølgelig også til, men jeg husker tilbage på en tid, hvor vi fik gang i mange nye initiativer, der hjalp vores brugere," siger Kurt Westergaard.

Han nævner handicapridning og udvikling af tegn-til-tale (TTT) som to af de hjælpemidler, som gjorde livet lettere for mange af Marie Magdalene Skoles nye brugere.

Nøgne modeller

Kurt Westergaard fik mange bekendtskaber i tiden i Marie Magdalene. Enkelte har han kontakt til fortsat. I 1970'erne var Ryomgård imidlertid endnu ikke helt fremme på beatet i forhold til at acceptere det nøgne look.

Derfor var et større samtaleemne i lokalområdet dengang, at Kurt Westergaard arrangerede aftener i privaten, hvor der blev tegnet og malet efter nøgne modeller.

Et af byens velkendte ægtepar stillede således deres nøgenhed til rådighed i kunstens tjeneste.

Det blev der talt meget om i de små hjem dengang. Selv gik Kurt Westergaard mere op i det spændende nye at eksperimentere med tegning efter nøgenmodel - croquis, som det hedder.

Minderne fra Kurt Westergaards dage i Marie Magdalene kan med ved selvsyn nyde i dag. Han har således malet et større vægmaleri fra loft til bund i skolens tidligere gymnastiksal, der nu fungerer som samlings- og frokostlokale på Bo- og Aktivitetscenter Marie Magdalene som stedet hedder i dag, hvor det er Syddjurs Kommune der er ansvarlig for driften.

"Er det virkelig sandt, at det maleri fortsat er der," spørger en tydeligvis interesseret og imponeret Kurt Westergaard.

"Det vil jeg meget gerne se igen, hvis lejligheden byder sig."

Selv er han ikke kommet på de kanter i mange år, men hans hukommelse og viden om de mennesker, der huserede på Marie Magdalene Skole i hans tid, er fortsat fuldkommen.

Den ny Demokraten

Da han midt i firserne forlod Marie Magdalene for at indskrive sig som avistegner hos Den ny Demokraten i Århus, havde Kurt Westergaard for længst sået kimen til det, der nu blev hans levevej.

"I Marie Magdalene tiden tegnede jeg allerede meget, og jeg illustrerede flere lærebøger," husker han.

Tiden på den venstreorienterede Den ny Demokraten passede som fod i hose ti Kurt Westergaards politiske gemyt og syn på verden.

Ansættelsesforholdet blev imidlertid ultrakort, fordi avisen hurtigt gik ind.

At socialdemokraten med hjertet til venstre, Kurt Westergaard, siden skulle ende på Jkonservative Jyllands-Posten, havde ingen kunnet forudse, men sådan blev det, og han har aldrig fortrudt. Ledelsen har stort set aldrig harceleret over hans streg.

Alle kender ham i dag som Muhammed-tegneren uden at vide, at der var 11 andre tegnere involveret i 2005, da Jyllands-Posten bragte de kontroversielle karikaturtegninger som er blevet et fikspunkt i Danmarkshistorien.

"Mens andre af mine tegner kolleger valgte helt at lukke af, da debatten kørte dengang, indstillede vi os ret hurtigt på et nyt liv, hvor vi måtte leve under PETs beskyttelse 24 timer i døgnet, og talte åbent om det. Jeg tror, det har hjulpet os," funderer Kurt Westergaard, mens hustruen nikker.

Ingen af dem har spist af stoicismens lykkepiller, men begge tager deres livssituation med imponerende, stoisk ro.

Publiceret 12 February 2020 21:00