Arkivfoto

Arkivfoto

Mandlig bilist hamrede ind i parkeret bil, et stengærde og hushjørne:

Kørt væk i ambulance

54-årig bilist kørte ind i flere ting, inden han kørte galt i Nimtofte

Politiet og en ambulance blev mandag aften klokken 23.39 kaldt ud til et færdselsuheld på Stationsvej i Nimtofte, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En 54-årig mandlig bilist bakkede ud fra en p-plads og ramte først en parkeret bil. Herefter kørte han ind i et stengærde, hvorefter han med et punkteret dæk kørte over i modsatte vognbane og ind over fortovet ved Stationsvej, hvor han ramte ind i et hushjørne. Det fik bilen til at standse som følge af de skader, den havde fået.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport var manden ikke spirituspåvirket, men han blev kørt med ambulance til sygehuset, da der var mistanke om, at mandens kørsel skyldtes helbredsmæssige årsager.

jwh

Publiceret 21 January 2020 11:40