Borgmester Ole Bollesen tog første spadestik sammen med bestyrelsesformand i DjursBo Ulla Wied. Alle fotos: Lars Norman Thomsen

Borgmester Ole Bollesen tog første spadestik sammen med bestyrelsesformand i DjursBo Ulla Wied. Alle fotos: Lars Norman Thomsen

Så blev der sat skub i byggeriet i Ryomgård hjerte...

Efter mange tilløb siden 2006 sker der nu endelig noget i den såkaldt sorte firkant, som Ryomgårds hjerte har heddet i folkemunde alt for længe

Af
Lars Norman Thomsen

RYOMGÅRD Borgmester Ole Bollesen (S) var forbi Ryomgård tirsdag eftermiddag for at tage første spadestik til de 38 lejeboliger, der bliver opført i Ryomgård Midtpunkt med boligselskabet DjursBo som bygherre og ejer af projektet. Aalsrode Tømrerfirma A/S er totalentreprenør på byggeriet.

Søren Melgaard, indehaver af Melgaard Ejendomme, fik ideen til forskønnelse af Ryomgård Midtpunkt. Her viser han artiklen om planerne med Ryomgård Midtpunkt, som stod at læse i Lokalavisen i 2006

Søren Melgaard, indehaver af Melgaard Ejendomme, fik ideen til forskønnelse af Ryomgård Midtpunkt. Her viser han artiklen om planerne med Ryomgård Midtpunkt, som stod at læse i Lokalavisen i 2006

Et projekt, som startede på ideplanet i 2006, da Søren Melgaard, indehaver af Melgaard Ejendomme, investerede i de tidligere Holm-P-bygninger ud til Slotsgade med det formål at få dem væltet og byen åbnet op med boliger og butikker.

Siden er der løbet meget vand i åen, og ikke mindst Ryomgård Distriktsråd anført af formand Kirting Olesen har kæmpet kampen længe for at realisere projektet.

Tømrermester Klaus Allermann (tv.), Aalsrode Tømrerfrma A/S, er tovholder på byggeriet. Ved tirsdagens første spadestik fik han en snak med direktør i Boligforeningen DjursBo, Dennis Larsen, og borgmester Ole Bollesen

Derfor var det også en glad formand, som åndede lettet op, da første spadestik var taget af borgmesteren.

"Nu sker der endeligt noget, og jeg tror, jeg har hele byen bag mig, når jeg siger, at det glæder vi os til," lød det fra Kirting Olesen.

Han har noteret sig, at projektet vil stå færdigt 2. juli 2021.

Byggepladsen er etableret, og hvis vejr og vind arter sig, går byggeriet nu i gang. Inden sommerferien forventer Kaus Allermann, at Ryomgårds borgere tydeligt vil kunne se, hvordan bygninger og udearealer kommer til at ligge i forhold til hinanden

De nye almene boliger bliver fordelt på tre boligblokke og opført i tre etager. Bygningerne opføres i røde teglsten med døre og vinduer i basaltgrå nuancer. Projektet omfatter også en forskønnelse af arealet, hvor der arbejdes med en sammenhængende beplantningsplan.

FAKTA:

Projektet består af i alt 38 almenyttige boliger, der bygges i tre boligblokke og i to afdelinger.

Afdeling 1:

  • 18 stk. tre værelses almene familieboliger på 90 m2. Månedlig husleje 6.900 kroner
  • 4 stk. fire værelses almene familieboliger på 109 m2. Månedlig husleje 8.100 kroner
  • Indskud 36-42.000 kroner afhængig af boligens størrelse

Afdeling 2:

  • 16 små to værelses almene boliger på 55 m2. Månedlig husleje 4.430 kroner
  • Indskud 22.000 kroner

Generelt:

  • Alle boliger lever op til DjursBo's moderne standardkrav for almene boliger med nye hvidevarer. Til hvert hus bliver der en terrasse
  • Udlejning begynder i foråret 2021 og i sensommeren 2021

Publiceret 15 January 2020 21:00

Borgerne høres om affaldsplanen

djursland De to kommuner på Djursland satser, i en ny affaldsplan, på mindre affald til forbrænding og mere affald til direkte forbrænding.

Affaldsplanen er i offentlig høring til og med 19. april, og man kan se planen på Reno Djurs' hjemmeside, hvor man også enkelt kan komme med sine kommentarer. Her skal man blot opgive navn og adresse og skrive sin mening, som andre kan se på siden og lade sig inspirere af.

På hjemmesiden er der en kort præsentation af de 12 temaer, affaldsplanen er bygget på. Her kan man få et hurtigt overblik.

Der er også mulighed for at dykke længere ned i de enkelte emner og at hente hele forslaget til affaldsplan.

Ønsker man at komme med et længere høringssvar, kan man sende det på mail til kommunerne eller Reno Djurs.

Inspirationsaften

Kommunerne og Reno Djurs inviterer også til inspirationsaften, hvor man kan fordybe sig i et eller flere af de 12 temaer i affaldsplanen. Den holdes torsdag 12. marts kl. 19-21 hos Reno Djurs i Balle. Tilmelding er nødvendig

"Inspirationsaftenen er for de nysgerrige og videbegærlige, som gerne vil et spadestik dybere. Formålet er at klæde interesserede godt på til at indlevere et høringssvar eller bare at gøre dem endnu klogere på affald og genanvendelse," siger Reno Djurs' direktør Morten Therkildsen.

-vik