Arkivfoto

Arkivfoto

Politiet til borgerne: Ring STRAKS hvis I ser dette

Østjyllands Politi oplyser på twitter, at der igen natten til søndag har været en del forsøg på tyveri af fyrværkeri fra containere rundt omkring i politikredsen. Samtidig beder man nu offentligheden om hjælp til at komme de mange tyverier til livs.

"Vi kører en forebyggende indsats, men har brug for hjælp. Ser I nogen, der lusker rundt ved containere med fyrværkeri, så ring til politiet," lyder opfordringen fra Østjyllands Politis vagtchef.

Hadsten hårdt ramt

En af områderne som har været særdeles hårdt ramt af tyverier i år er Hadsten i Favrskov. Her har blandt andre fyrværkerisælgerne Maki Sebastian Hadziantoniou og Michael Sørensen oplevet tre tyverier og et tyveriforsøg, hvor de vurderer, at der samlet er forsvundet varer for over 150.000 kroner.

Det skal og pointeres, at opråbet til borgerne fra politiet gælder i hele politikredsen.

Fotoet her fra fyrværkerityveriet, som fandt sted på Skanderborgvej i Hadsten natten til lørdag. Ukendte gerningsmænd har i ly af natten skåret låsen til containeren med fyrværkeri i stykker. Foto: Maki Sebastian Hadziantoniou og Michael Sørensen.

Fotoet her fra fyrværkerityveriet, som fandt sted på Skanderborgvej i Hadsten natten til lørdag. Ukendte gerningsmænd har i ly af natten skåret låsen til containeren med fyrværkeri i stykker. Foto: Maki Sebastian Hadziantoniou og Michael Sørensen.

jn

Publiceret 29 December 2019 13:00

Borgerne høres om affaldsplanen

djursland De to kommuner på Djursland satser, i en ny affaldsplan, på mindre affald til forbrænding og mere affald til direkte forbrænding.

Affaldsplanen er i offentlig høring til og med 19. april, og man kan se planen på Reno Djurs' hjemmeside, hvor man også enkelt kan komme med sine kommentarer. Her skal man blot opgive navn og adresse og skrive sin mening, som andre kan se på siden og lade sig inspirere af.

På hjemmesiden er der en kort præsentation af de 12 temaer, affaldsplanen er bygget på. Her kan man få et hurtigt overblik.

Der er også mulighed for at dykke længere ned i de enkelte emner og at hente hele forslaget til affaldsplan.

Ønsker man at komme med et længere høringssvar, kan man sende det på mail til kommunerne eller Reno Djurs.

Inspirationsaften

Kommunerne og Reno Djurs inviterer også til inspirationsaften, hvor man kan fordybe sig i et eller flere af de 12 temaer i affaldsplanen. Den holdes torsdag 12. marts kl. 19-21 hos Reno Djurs i Balle. Tilmelding er nødvendig

"Inspirationsaftenen er for de nysgerrige og videbegærlige, som gerne vil et spadestik dybere. Formålet er at klæde interesserede godt på til at indlevere et høringssvar eller bare at gøre dem endnu klogere på affald og genanvendelse," siger Reno Djurs' direktør Morten Therkildsen.

-vik