Ambulancen i Ørsted flyttes til Allingåbro og ambulancen i Tirstrup flyttes til Kolind. Arkivfoto

Ambulancen i Ørsted flyttes til Allingåbro og ambulancen i Tirstrup flyttes til Kolind. Arkivfoto

Ambulancer: Nye placeringer på Djursland i vente

Når ambulancekørslen og den liggende sygetransport næste år sendes i udbud, så vil Region Midtjylland benytte lejligheden til at lave en række ændringer af beredskabet

Af
Lars Norman Thomsen

DJURSLAND Region Midtjyllands ambulancekørsel og liggende sygetransport skal i udbud i 1. halvår 2020. I den forbindelse er regionen i gang med at tage stilling til, hvordan det beredskab, som sendes i udbud, skal dimensioneres.

Reelt er der dermed pr. 1. september 2019 i alt 69 faste ambulanceberedskaber i Region Midtjylland.

Når ambulancekørslen sendes i udbud, lægger Region Midtjylland op til, at der skal ske en del ændringer af ambulancernes placering. Antallet af ambulancer fastholdes dog stort set uændret, idet regionen dog vil konvertere to af sygetransportvognene til en ambulance, således at man når op på 70 ambulancer.

De ændringer, der lægges op til, får også betydning for Djursland. Det ligger i kortene, at der vil ske følgende:

  • Ambulancen i Ørsted flyttes til Allingåbro
  • Ambulancen i Tirstrup flyttes til Kolind

Til det bedre?

Flytningen fra Ørsted til Allingåbro vil betyde, at den nordvestlige del af Djursland dækkes bedre, lyder vurderingen. Der vil således blive lavere responstid i Allingåbro (1.833 indbyggere) og Auning (2.725 indbyggere) og området omkring de to byer.

Responstiden i Ørsted (1.458 indbyggere) vil stige, men køretiden dertil fra basen vil fortsat ligge under 5 minutter. I det tyndtbefolkede område nord samt øst og vest for Ørsted, vil responstiden blive lidt længere, end den er i dag. Samlet set vurderes det, at flytningen vil gavne responstiden i Norddjurs Kommune som helhed, idet flere indbyggere vil opleve at få en kort responstid.

Flytningen fra Tirstrup (Stabrand) til Kolind vil betyde, at den midterste del af Djursland, herunder Kolind (1.891 indbyggere), Ryomgård (2.460 indbyggere) og Nimtofte (617 indbyggere), dækkes bedre, vurderes det.

Tirstrup-området i form af Tirstrup (499 indbyggere), Hyllested (ca. 200 indbyggere) og Balle (562 indbyggere) vil opleve marginalt længere responstid. Samlet set vurderes det, at det vil gavne responstiden i Syddjurs Kommune at gennemføre flytningen.

Region Midtjylland har i dag et antal fremskudt placeringer, d.v.s. ekstra ambulancebaser, som kun anvendes, når AMK (Akut Medicinsk Koordinering)-vagtcentralen forkantsdisponerer og midlertidigt forflytter ambulancer til områder, hvor der ellers vil være risiko for lang responstid.

Oplagt at lukke

De fremskudte placeringer er opdelt i sovebaser og hvilebaser.

Erfaringerne fra den nuværende driftsperiode viser, at nogle fremskudte placeringer anvendes meget lidt. Det foreslås derfor, at de lukkes. Derudover betyder forslaget til ny dimensionering, at der i nogle områder kommer faste ambulanceberedskaber, hvilket gør det overflødigt at have en fremskudt placering i samme geografi.

Det kommer bl.a. til at gå ud over Fjellerup (hvilebase) og Ryomgård (sovebase).

For Ryomgårds vedkommende er baggrunden for lukningsforslaget, flytningen af henholdsvis Tirstrup-basen til Kolind og Ørsted-basen til Allingåbro.

De forskellige forslag til ændring af dimensioneringen vurderes samlet set at medføre en stigning i de årlige driftsudgifter på op til 2 mio. kr. Ud over den årlige udgift vil der være en etableringsudgift, men kun i det omfang, den ikke kan indarbejdes i lejeaftalerne for baserne og de fremskudte placeringer.

Politikerne vil skulle tage stilling til spørgsmålet, når der i december 2019 skal behandles en sag om at hjemtage dele af ambulancekørslen i form af baser og fremskudte placeringer. Embedsmændene i Region Midtjylland lægger i den forbindelse op til, at regionen skal udarbejde et forslag til hjemtagning af ”en væsentlig del” af ambulancedriften.

Kom i februar 2018

Thomas Balle Kristensen, præhospital direktør, understregede overfor Lokalavisen forud for etableringen af basen i Ryomgård i februar 2018, at basen var en strategisk placering, som ville gøre det muligt at være klar, hvis uheldet var ude i området.

“Vi har jo ambulancer stående i Hornslet, Rønde, Ebeltoft, Tirstrup og to i Grenaa, hvor også akutlægebilen holder. Basen i Ryomgård skal ses som en mulighed for, at vi rent strategisk bedre kan være forkant, hvis der skulle ske noget på Midtdjursland. Derfor kalder vi det 'forkantsdisponering'," forklarede han.

“Borgerne i Ryomgård vil selvfølgelig ikke kunne forvente, at ambulancen holder der altid, men de enkelte ambulancers aktivitet følges nøjes af vores vagtcentral, og derfor kan vi hele tiden disponere bedst muligt. Det giver mulighed for at flytte den ene af de to ambulancer i Grenaa til Ryomgård om natten, hvis de ikke er i aktivitet.”

Nu forventes det altstå, at den fremskudte base i Ryomgård bliver fortid et stykke ind i 2020.

Publiceret 09 December 2019 00:00

Replik: Tre politikere har reageret

NORDDJURS Avisen har givet samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Norddjurs mulighed for at kommentere på henvendelsen fra Henrik Holmsted Pedersen og den kritik, der rejses af sagsforløbet. Tre af de lokale politikere har reageret - formanden for Voksen- og Plejeudvalget, Lars Møller, (S), SF's Mads Nikolajsen og den konservative Benny Hammer.

Lars Møller indleder sit svar med at nævne, at det er koordineret med borgmester Jan Petersen, (S).

"Forvaltningen i Norddjurs Kommune modtog afgørelsen fra ministeriet 31. oktober 2019. Dagen efter den 1. november blev der skrevet ud til voksen- og plejeudvalget og borgmesteren og orienteret om afgørelsen. Samtidig blev både udvalget og borgmesteren orienteret om, at afgørelsen ville blive drøftet med Randers Kommune samt at afgørelsen ville blive drøftet med advokatfirmaet Bech-Bruun, da der jævnførende ministeriets skrivelse er flere forskellige muligheder for at tilpasse de formelle rammer for samarbejdet, så det får en form, der er lovlig. Desuden blev voksen- og plejeudvalget og borgmesteren oplyst om, at så snart, der er sket en afklaring og udarbejdet en beskrivelse af de forskellige løsningsmuligheder, så vil sagen blive forelagt til politisk behandling. Tilsvarende oplysninger afgav borgmesteren til hele kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbestyrelsens møde i november 2020," fortæller Lars Møller.

Ikke udenom eller bagom

Han mener, at der således ikke er tale om, at forvaltningen er gået hverken udenom eller bagom politikerne i arbejdet med at finde en alternativ samarbejdsform med Randers.

"Af afgørelsen fra Social- og Indenrigsministeriet fremgår det, at der er flere måder at lovliggøre samarbejdet på via alternative organiseringsmåder. Når Randers Kommune og Norddjurs Kommune i samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun har afklaret, hvordan de formelle rammer omkring samarbejdet kan tilpasses, så vil der blive fremsendt en sag til politisk behandling i både voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Det er forventningen, at det finder sted i løbet af perioden februar – april 2020," oplyser Lars Møller.

Begrænset aktindsigt

"27. november 2019 modtog Norddjurs Kommune en anmodning om aktindsigt fra advokatfirmaet Horten. Efterfølgende har velfærdssekretariatet i løbet af december 2019 været i dialog med Horten om på vis vegne, de søger aktindsigt, og hvilket materiale de konkret ønsker aktindsigt i. Generelt skal aktindsigter afgrænses, så forvaltningen kan finde materialet indenfor et rimeligt tidsforbrug på 25 timer – jævnførende offentlighedsloven. For at få en endelig afklaring af ovenstående forhold - herunder også om aktindsigten vedrører oplysninger om et konkurrerende advokatfirma - har velfærdsforvaltningen efter aftale med Randers Kommune anmodet vores advokatfirma Bech-Bruun om i starten af januar 2020 at tage kontakt til Horten på vegne af Norddjurs Kommune. Det kan oplyses, at Bech-Bruun også på vegne af Randers Kommune har fremsendt en lignende skrivelse til Horten. I det øjeblik, at afklaringen af aktindsigtens omfang foreligger, så fremsender Norddjurs Kommune hurtigst muligt materialet til Horten," fregår det af svaret fra Lars Møller.

Godkendt leverandør

Han runder af med at oplyse, at Det Danske Madhus er godkendt leverandør af madservice i Norddjurs Kommune og dermed har kommunens ældre hjemmeboende borgere mulighed for at få mad fra Det Danske Madhus, hvis de ønsker det. Det Danske Madhus har været godkendt leverandør i flere år – også da maden blev produceret i samarbejde med Syddjurs Kommune i regi af Djurs Mad.

Helt ok

Mads Nikolajsen fra SF er kritisk over for Henrik Holmsted Pedersens ageren i sagen.

"SF fandt madsamarbejdet med Randers Kommune helt ok. Jeg forstår ikke Henrik Holmsted Pedersen og Enhedslistens korstog imod, at kommuner samarbejder og kan levere til hinanden efter godkendte aftaler. Da samarbejdet med Syddjurs Kommune i det kommunale madhus blev opgivet, var samarbejde med Randers Kommune helt ok, også i følge tilsynsmyndigheden. Vi så også gerne samarbejde med Randers Sygehus og deres berømte økologiske køkken om madleverance, men det var ikke aktuelt," siger Mads Nikolajsen.

Han fortæller, at man bruger advokat i Norddjurs kamp for at få anerkendt kommunens løsning.

Vil vinde - ikke tabe

"Det er ok at kommunens advokat arbejder uden at modparten - et privat madhus - skal havde indsigt i alle sin modparts overvejelser. Vi kæmper for at vinde vores sag, ikke for at tabe. Jeg ser gerne at vi mere bruger lokal advokat - og alle mulige andre ydelser - men vi skal også have en advokat, der kender det helt specielle område. Det er meget usædvanligt, at en minister underkender sit eget tilsyn - som her," siger Mads Nikolajsen.

Helt uenig

Den konservative Benny Hammer er helt uenig.

"Det her er en irriterende sag, som har været træls at have med at gøre lige fra dag et. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke har været valgt en højere grad af åbenhed - og at sagen allerede nu havde været i Voksen og Plejeudvalget - og senere i kommunalbestyrelsen. Hvorfor dog pakke tingene væk i stedet for at få dem på bordet i al offentlighed," spørger han.

Han mener, at det eneste rigtige er at sende madopgaven i udbud i en åben proces.

"Jeg kan godt se, at det ender med endnu en advokatregning af de store fra Bech-Bruun, og jeg forstår til fulde vreden fra Det Danske Madhus. Det skal da ikke være Bech-Bruun, der skal afgøre, hvordan vi som kommune giver aktindsigt, for så er vi ude på et skråplan. Jeg håber ikke, at det hele er begrundet i, at nogle mener, at det kun er i det offentlige, der kan laves ordentlig ældremad. Den opgave kan lige så godt klares af en privat leverandør," mener Benny Hammer.