Arkivfoto

Far med 2-årig på bagsædet kørte galt i bil og væltede om på siden

Barn sad heldigvis fastspændt og kom ikke alvorligt til skade i færdselsuheld

En 34-årig mand mistede søndag kl. 13.10 kontrollen med sin bil og kørte galt på Rugårdsvej i Rugård ved Ebeltoft.

Her kørte han ind i en sten og et træ, oplyser Østjyllands Politi, så bilen væltede om på siden.

Den 34-årige mand havde sit 2-årige barn med på bagsædet, men barnet var fastspændt og kom heldigvis ikke umiddelbart til skade.

Faren kom ifølge politiets oplysninger umiddelbart heller ikke selv til skade.

jr

Publiceret 25 November 2019 16:27