Foto: Rigspolitiet

Mand fra Syddjurs kræves fængslet for narkosalg

En 25-årig mand fra Syddjurs blev onsdag kl. 22.52 anholdt på sin bopæl.

Det skete efter et besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje, der havde fundet 86 gram kokain i hans hjem. Stofferne var dels gemt bag en sofa og pakket i små salgsposer, oplyser Østjyllands Politi.

Den 25-årige mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han blev efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Da politiet dukkede op på hans adresse, var der også to kvinder til stede. De blev begge anholdt og sigtet for salg af narkotika, men blev dog ikke fremstillet i grundlovsforhør.

jr

Publiceret 14 November 2019 11:58