TRIF møder lørdag Hasle på hjemmebane. Vinderen kan se frem til en finale om oprykning til Serie 1 mod Viby, der sluttede 6'er i Serie 1 i den netop færdigspillede turnering. Arkivfoto: Martin Schultz

TRIF møder lørdag Hasle på hjemmebane. Vinderen kan se frem til en finale om oprykning til Serie 1 mod Viby, der sluttede 6'er i Serie 1 i den netop færdigspillede turnering. Arkivfoto: Martin Schultz

Seriefodbold: Få et overblik over playoff-kampene i weekenden

En række lokale klubber har fået forlænget sæsonen med en kamp eller to, der enten gælder op- eller nedrykning

Af
Lars Norman Thomsen

"Playoff-kampene i herrerækker afskaffes," lyder et af forslagene, som skal behandles på de kommende årsmøder i DBU Jyllands fire regioner, der traditionelt samler de jyske fodboldklubber senere i denne måned.

Hele 27 forslag til ændringer af DBU Jyllands reglementer og love skal der tages stilling til.

Majoriteten af forslagene - nemlig fjorten - er direkte indsendt af de jyske klubber, mens tretten kommer fra DBU Jylland.

Playoff-kampene er et nyt fænomen, som er indført for at gøre de enkelte serie-rækker mere interessante.

I denne weekend skal en række lokale klubber spille playoff-kampe om op- eller nedrykning. Få her et overblik:

Serie 1

Lørdag 9. november klokken 15: IFSK - Vivild mødes på kunstgræsbanen på NES Park i Risskov. Begge klubber sluttede som to'er i deres respektive Serie 1 rækker.

Vinderen møder lørdag 16. november Kristrup på Kristrup Stadion. Kristrup sluttede som 7'er i Jyllandsserien pulje 2. Taberen spiller atter i Serie 1 efter årsskiftet.

Vinderen på Kristrup Stadion spiller i Jyllandsserien efter nytår, taberen i Serie 1.

Serie 2

Lørdag 9. november klokken 15: TRIF - Hasle mødes på kunstgræsbanen ved Rønde Idrætscenter. Begge klubber sluttede som to'er i deres respektive Serie 2 rækker.

Vinderen møder lørdag 16. november Viby i Viby Idrætspark. Viby sluttede som 6'er i Serie 1. Taberen spiller atter i Serie 2 efter årsskiftet.

Vinderen i Viby Idrætspark spiller i Serie 1 efter nytår, taberen i Serie 2.

Serie 3

Her har TRIFs andethold allerede sikret sig en ny sæson i Serie 3.

TRIF vandt torsdag aften på kunstgræsbanen ved Rønde Idrætscenter over SMIFF (nummer 2 i sin Serie 4række) med 4-1.

Ådalen har mulighed for at rykke op i Serie 2 efter, at holdet tidligere på ugen vandt efter straffesparkskonkurrence over Auning.

Begge lokale klubber havde kvalificeret sig til playoff-kampe ved at blive to'er i i deres respektive Serie 3 rækker.

Ådalen møder tirsdag 12. november Hammel (6'er i sin Serie 2 række) på Hammel kunstgræsbane. Vinderen spiller i Serie 2 efter nytår, taberen i Serie 3.

Serie 4

Mørke sluttede efter et spændende kapløb med Hornslet som to'er i sin Serie 4 række, mens Hornslet rykkede direkte op i Serie 3 som duks.

Mørke får en ekstra chance for at følge med nabobyen op i Serie 3, men det kræver en sejr over tst 1 på Tilst Idrætsanlæg lørdag 9. november klokken 14.

Tst 1 sluttede som 6'er i sin Serie 3 række, mens tst 2 rykker direkte op i Serie 3.

Vinderen af opgøret tst 1 - Mørke spiller i Serie 3 efter nytår, taberen må tage til takke med Serie 4.

Publiceret 09 November 2019 06:00