Poul Nowack har nu skrevet sin første sangtekst på dansk.

Poul Nowack har nu skrevet sin første sangtekst på dansk. Pressebillede

Poul Nowack debuterer med dansk sangtekst

Pigtrådsmusiker ser tilbage

Af
Søren Andersen

GRENAA Sangen ’Så Dig Ved Et Pigtrådsbal" med tekst af Poul Nowack, Grenaa, er netop udgivet.

Sangen handler om en ’pigtrådsmusiker’ som ser tilbage på oplevelser i 1960'erne med Elvis, Cliff og The Beatles i radioen, pigtrådsballer, og forelskelser.

"Det er også en hyldestsang til The Beatles og gruppens betydning," fortæller Poul Nowack.

Stilmæssig er sounden Cliff/The Shadows med et stænk af The Beatles.

Poul Nowack, som ejer ’Memory Lane Rockmuseum’ i Fuglsøcentret, debuterer her som sangskriver på dansk, men han har dog tidligere skrevet fire tekster på engelsk og lavet musik hertil, til nogle af de bands han har spillet i.

Musikken til ’Så dig ved et pigtrådsbal’, er skrevet af multimusikeren, Ole Steenen, som under navnet ’Ole Steens’ står bag mange musikudgivelser og blandt andet har spillet i grupperne ’Los Flamingos’ og ’Sir Henry’. ’Sangen udgives både som en fysisk cd og via iTunes, Spotify og andre streamingtjenester.

Publiceret 01 November 2019 13:34