Anne Fuglsang Schou, kvinden til venstre i billedet, forlader jobbet som læringsleder på Marienhoffskolen i syv måneder. Fra 1. december 2019 til 30. juni 2020 konstitueres hun i stedet som skoleleder på Mørke Skole. Arkivfoto

Anne Fuglsang Schou, kvinden til venstre i billedet, forlader jobbet som læringsleder på Marienhoffskolen i syv måneder. Fra 1. december 2019 til 30. juni 2020 konstitueres hun i stedet som skoleleder på Mørke Skole. Arkivfoto

Mørke Skole: Midlertidig afløser for Annie Wernblad fundet

Anne Fuglsang Schou bliver konstitueret som skoleleder på Mørke Skole, når Annie Wernblad takker af med udgangen af november 2019

Af
Lars Norman Thomsen

MØRKE Hvem der skal løfte arven efter Annie Wernblad som skoleleder på Mørke Skole, når hun stopper med udgangen af november 2019 efter mere end 40 års ansættelse på skolen - både som lærer, vice og skoleleder - bliver afklaret i løbet af første kvartal 2020, forventede Skole- og dagtilbudschef ved Syddjurs Kommune, Per Viggo Larsen, da Lokalavisen spurgte ham direkte tidligere på året.

"Der bliver i første omgang tale om en konstituering i stillingen," sagde Per Viggo Larsen dengang.

"Jeg forventer, at have konstitueringsaftalen på plads senest til efterårsferien. Når den er på plads, vil jeg melde yderligere ud herom."

Fra Marienhoffskolen

Aftalen er på plads nu.

I perioden 1. december 2019 til 30. juni 2020 konstitueres Anne Fuglsang Schou i stillingen.

Hun har siden august været læringsleder siden august 2017 på Marienhoffskolen, hvor hun bl.a. er leder af PLC - Pædagogisk Lærings Center.

Anne Fuglsang Schou, der bor i Aarhus, har fået orlov fra stillingen på Marienhoffskolen, mens hun løser opgaven på Mørke Skole.

Anne Fuglsang Schou har en fortid som lærer på Auning Skole og ledererfaring fra Møllevangskolen i Aarhus og som viceskoleleder/pædagogisk leder på Bjerregrav Skole.

Det er Per Viggo Larsen, der som Skole- og dagtilbudschef har ansvaret for at ansætte skoleledere i Syddjurs.

Det kan læses sort på hvidt i Syddjurs Kommunes kompetenceplan, der er vedtaget af byrådet den 25. april 2018 med virkning fra 1. januar 2018.

Formålet med kompetenceplanen er nøje at beskrive, hvorledes byrådet hardcore har valgt, at fordele beslutningskompetencen mellem byråd, udvalg og administrationen.

En skoleleder refererer således til skole- og dagtilbudschefen og indgår i en fælles ledergruppe med kommunens øvrige skoleledere og ledere af dagtilbud.

Publiceret 11 October 2019 18:30