Danmarks Jægerforbund med hovedomicil vec Rønde fik 100.00 kroner i tilskud til produktion af 8-9 korte formidlingsfilm om natur og vildtpleje, som skal informere og inspirere flere naturforvaltere og lodsejere til at udføre naturpleje i Danmark. Foto: Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund med hovedomicil vec Rønde fik 100.00 kroner i tilskud til produktion af 8-9 korte formidlingsfilm om natur og vildtpleje, som skal informere og inspirere flere naturforvaltere og lodsejere til at udføre naturpleje i Danmark. Foto: Danmarks Jægerforbund

Natur: Frilufts-kroner til tre projekter på Djursland

Café Grenaa, Danmarks Jægerforbund og Sejlklubben Ebeltoft Vig er blandt de 17 projekter i Region Midtjylland, der har fået økonomisk støtte af Friluftsrådet

Af
Lars Norman Thomsen

DJURSLAND Friluftsrådets bestyrelse besluttede i slutningen af august at uddele i alt seks millioner kroner til 71 projekter, der skal skabe bedre naturforståelse i hele landet og få flere ud i naturen.

Friluftsrådet modtog i alt 231 ansøgninger om tilskud til de to temaer: "Flere ud i den nære natur" og "Bedre forståelse af naturen", som havde frist 1. juni 2019.

I Region Midtjylland har 17 projekter fået i alt 1,32 millioner kroner i tilskud.

Tre meget forskellige projekter på Djursland kan glæde sig over en check fra Friluftsrådet. Det er:

  • Café Grenaa: KFUM´s Sociale Arbejde 'Natur på Hjernen' i Café Grenaa Tilskud til formidling og aktiviteter i naturen for fysisk og psykisk sårbare. Støttebeløb: 33.700 kroner
  • Danmarks Jægerforbund: Formidlingsfilm om natur- og vildtpleje. Tilskud til produktion af 8-9 korte formidlingsfilm om natur og vildtpleje, som skal informere og inspirere flere naturforvaltere og lodsejere til at udføre naturpleje i Danmark. Støttebeløb: 100.000 kroner
  • Sejlklubben Ebeltoft Vig Surfers Paradise: Tilskud til opstart af surfafdeling i sejlklubben, der skal få nye brugere ud i naturen. Støttebeløb: 49.500 kroner

Seks millioner kroner

Det er primært foreninger, borgergrupper og lignende, som har fået del i de mange penge som tilskud til projekter, der skaber øget mulighed for at dyrke friluftsliv i lokalområdet eller styrker naturforståelsen for specifikke målgrupper.

"Det er dejligt at se, at der er så mange ildsjæle rundt om i landet, som brænder for at skabe nye muligheder for friluftsliv. Vi har måttet prioritere benhårdt denne gang, og noget af det, vi har lagt stor vægt på, er, at det er projekter drevet af frivillige kræfter, at det kommer mange til gode, og at det skaber nye muligheder for friluftsliv," udtaler Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet, i en pressemeddelelse.

Publiceret 20 September 2019 06:00