Dannebrog faldt ned fra himlen lyder en gammel myte.

Dannebrog faldt ned fra himlen lyder en gammel myte. Pressebillede

Veteraner på Djursland får fane

Overrækkes på flagdagen torsdag 5. september

Af
Søren Andersen

DJURSLAND Veteran Cafeen Djursland får på den nationale flagdag, hvor Danmark ærer de udsendte - torsdag 5. september - overrakt en fane af Danmarks Samfundet. Det sker i forbindelse med arrangementet samme dag i Ebeltoft.

Peter Thomsen, der er formand for Veteran Cafe Djursland, kalder det en stor ære og et klap på skulderen til veteranarbejdet på Djursland.

Arrangementet i Ebeltoft finder sted ved det gamle rådhus med mødetid klokken 16.45. Der indledes klokken 17 med parade fra rundkørslen ved Nørreport, mens arrangementet i rådhuset indledes klokken 17.15.

Her vil der være musik og sang og taler ved formanden for Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn, Paul Erik Nielsen, og oberstløjtnant Mogens Fokdal, der gennem mere end ti år har været udsendt i Mellemøsten, Cypern, Balkan og Natos hovedkvarter i Holland.

Også i Grenaa markeres flagdagen. Det sker på Torvet klokken 9 med musik ved FDF-orkestret, klokkespil og morgenkaffe for veteranerne - soldater, politifolk, redningsfolk og sundhedspersonale, der har været udsendt - på rådhuset.

Publiceret 31 August 2019 12:30

Borgerne høres om affaldsplanen

djursland De to kommuner på Djursland satser, i en ny affaldsplan, på mindre affald til forbrænding og mere affald til direkte forbrænding.

Affaldsplanen er i offentlig høring til og med 19. april, og man kan se planen på Reno Djurs' hjemmeside, hvor man også enkelt kan komme med sine kommentarer. Her skal man blot opgive navn og adresse og skrive sin mening, som andre kan se på siden og lade sig inspirere af.

På hjemmesiden er der en kort præsentation af de 12 temaer, affaldsplanen er bygget på. Her kan man få et hurtigt overblik.

Der er også mulighed for at dykke længere ned i de enkelte emner og at hente hele forslaget til affaldsplan.

Ønsker man at komme med et længere høringssvar, kan man sende det på mail til kommunerne eller Reno Djurs.

Inspirationsaften

Kommunerne og Reno Djurs inviterer også til inspirationsaften, hvor man kan fordybe sig i et eller flere af de 12 temaer i affaldsplanen. Den holdes torsdag 12. marts kl. 19-21 hos Reno Djurs i Balle. Tilmelding er nødvendig

"Inspirationsaftenen er for de nysgerrige og videbegærlige, som gerne vil et spadestik dybere. Formålet er at klæde interesserede godt på til at indlevere et høringssvar eller bare at gøre dem endnu klogere på affald og genanvendelse," siger Reno Djurs' direktør Morten Therkildsen.

-vik