Pressefoto/Arkiv.

Pressefoto/Arkiv.

Kraftige vindstød: Molsfærge kunne ikke komme ind til Ebeltoft - sejlede til Aarhus i stedet

I Ebeltoft blev kunder, der havde billet til at sejle til Sjællands Odde, opfordret til at køre til havnen i Aarhus i stedet

En færge fra Molslinjen måtte lørdag opgive at komme i havn i Ebeltoft, oplyser Molslinjen til TV2 ØSTJYLLAND.

Færgen kunne ikke lægge til på grund af kraftige og uventede vindstød.

"Da færgen kommer til Ebeltoft, bliver personalet overraskede af nogle kraftige vindstød. Når man lægger til, bruges en svingtrosse i skibets forende, og da trossen bliver fastgjort til land, springer den simpelthen, fordi der kommer et kraftigt vindstød," siger Molslinjens pr- og kommunikationssulent, Jesper Maack til TV 2 ØSTJYLLAND.

Kaptajnen valgte herefter at sejle til Aarhus, hvor færgens passagerer og biler bliver sat af.

I Ebeltoft blev kunder, der havde billet til at sejle til Sjællands Odde, opfordret til at køre til havnen i Aarhus i stedet.

Publiceret 17 August 2019 16:03

Borgerne høres om affaldsplanen

djursland De to kommuner på Djursland satser, i en ny affaldsplan, på mindre affald til forbrænding og mere affald til direkte forbrænding.

Affaldsplanen er i offentlig høring til og med 19. april, og man kan se planen på Reno Djurs' hjemmeside, hvor man også enkelt kan komme med sine kommentarer. Her skal man blot opgive navn og adresse og skrive sin mening, som andre kan se på siden og lade sig inspirere af.

På hjemmesiden er der en kort præsentation af de 12 temaer, affaldsplanen er bygget på. Her kan man få et hurtigt overblik.

Der er også mulighed for at dykke længere ned i de enkelte emner og at hente hele forslaget til affaldsplan.

Ønsker man at komme med et længere høringssvar, kan man sende det på mail til kommunerne eller Reno Djurs.

Inspirationsaften

Kommunerne og Reno Djurs inviterer også til inspirationsaften, hvor man kan fordybe sig i et eller flere af de 12 temaer i affaldsplanen. Den holdes torsdag 12. marts kl. 19-21 hos Reno Djurs i Balle. Tilmelding er nødvendig

"Inspirationsaftenen er for de nysgerrige og videbegærlige, som gerne vil et spadestik dybere. Formålet er at klæde interesserede godt på til at indlevere et høringssvar eller bare at gøre dem endnu klogere på affald og genanvendelse," siger Reno Djurs' direktør Morten Therkildsen.

-vik