Valgbestyrer i Ebeltoft Idrætscenter Ole Bjerregaard Hansen kan fremvise rigtig høje lokale stemmeprocenter.

Valgbestyrer i Ebeltoft Idrætscenter Ole Bjerregaard Hansen kan fremvise rigtig høje lokale stemmeprocenter.

Valgdagen giver høje stemmeprocenter i Syddjurs

Af
Simon Carlson

Om det er valget af grundlovsdag, den generelle valgstemning med to valg kort tid efter hinanden eller bare, at vejret har valgt at vise sig fra sin flotteste side, vides ikke, men valgdagen byder under alle omstændigheder på endog rigtig flotte stemmeprocenter i Syddjurs Kommune.

Eksempelvis kunne man i Birkehuset i Tirstrup klokken 13 fremvise en stemmeprocent, der lå godt 12 procent højere end for fire år siden. Her havde 41,29 procent af vælgerne afgivet deres stemme klokken 13.

I Ebeltoft Idrætscenter kan de ligeledes fremvise flotte tal. Klokken 14 havde mere end halvdelen af vælgerne sat deres kryds. Helt præcist 52,08 procent. Det er mere end tre procent højere end gennemsnittet i Syddjurs Kommune og hele syv procent højere end for fire år siden, da 45 procent af vælgerne havde stemt klokken 14.

I videoen herover giver valgbestyrer Ole Bjerregaard Hansen sit bud på, hvad der er årsagen til de indtil videre høje stemmeprocenter

Publiceret 05 June 2019 15:16