Britt Bager har ingen grund til at gemme sig for fotografen. Hendes valg i Østjylland tegner så godt, at hun i en valgprognose i Altinget står til et sikkert mandat. Foto: Lars Norman Thomsen

Britt Bager har ingen grund til at gemme sig for fotografen. Hendes valg i Østjylland tegner så godt, at hun i en valgprognose i Altinget står til et sikkert mandat. Foto: Lars Norman Thomsen

FV 2019 - prognose: Britt Bager sikker i Østjylland

Venstres nuværende politiske ordfører skal ikke frygte for sit genvalg ifølge en valgprognose lavet for Altinget

Af
Lars Norman Thomsen

FV 2019 Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og politisk ordfører Britt Bager er sikre på genvalg i Østjylland, hvis man skal tro på en valgprognose i Altinget lavet på baggrund af mere end 17.000 Gallup- og Norstat-interviews og Altingets Risbjergsnit.

Prognosen viser, hvordan mandaterne vil falde rundt i landet med de nuværende meningsmålinger.

Mindre sikre er tidligere Randers borgmester Michael Aastrup Jensen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, mens Fatma Øktem er på vippen.

Venstre står til at få fire mandater ved Folketingsvalget 5. juni. Status quo i forhold til valget i 2015.

Britt Bager overraskede stort i Østjylland i 2015, hvor hun vandt Venstres andet mandat i storkredsen med 7.306 personlige stemmer.

Bagers storsejr betød farvel til tre siddende folketingsmedlemmer, bl.a. lokale Anne-Mette Winther Christiansen, fordi Venstre mistede to mandater i Østjylland.

Det seneste år har Britt Bager med posten som politisk ordfører kunnet lægge yderligere på sit politiske cv, og derfor står hun - alt andet lige - stærkere her i 2019.

Publiceret 04 June 2019 13:30