Der var langt over 1000 gæster sidste år, da Ebeltoft holdt Havnens Dag. Private fotos.

Der var langt over 1000 gæster sidste år, da Ebeltoft holdt Havnens Dag. Private fotos.

Havnens Dag i Ebeltoft: Nu også med windsurfing

Få frisk vind i håret og en masse oplevelser, når 11 aktører og foreninger bag Vild med Vand Ebeltoft inviterer til gratis aktiviteter på Havnens Dag 25. maj

havnen Begynd med windsurfing på det lave vand nord for Fregatten Jylland og slut af med krabbefiskeri og smagsprøver på røget fisk i den sydlige ende af Skudehavnen. Indimellem kan du så prøve at sejle, fiske, se på kunst, lytte til musik, vinterbade, besøge en båd, ro kajak, lave et syltetøjsakvarium, stand up paddling og meget andet.

Det hele foregår på Havnens Dag i Ebeltoft lørdag 25. maj klokken 10 og 16.

Vild med Vand står bag

Det er fjerde gang Vild med Vand Ebeltoft arrangerer Havnens Dag, og i år står 11 foreninger og aktører bag. Det særlige ved Havnens Dag er, at folk selv skal være aktive.

"Her er både noget for børn og for voksne, og vi er meget stolte over at kunne præsentere så stort og bredt et program i år. Det skyldes at rigtig mange frivillige fra vores foreninger tager en tørn og viser vores skønne maritime interesser frem. Vil man prøve det hele, vil jeg anbefale, at man pakker badetøjet," fortæller tovholder for Vild med Vand Ebeltoft, Lone Bolther Rubin fra Sejlklubben Ebeltoft Vig.

Ny aktivitet

Som noget helt nyt i år kan man prøve at windsurfe på noget af det nyeste grej.

”Windsurfing er en ny aktivitet i byen i år, som holder til nord for Fregatten Jylland. Sejlklubben Ebeltoft Vig står bag, og mange lokale virksomheder, kommunen og fonde har støttet initiativet. På havnens dag kan nysgerrige prøve det af og vurdere, om det er noget for dem.” fortæller Lone Bolther Rubin.

Der var langt over 1000 gæster sidste år, da Ebeltoft holdt Havnens Dag. Private fotos.

Der var langt over 1000 gæster sidste år, da Ebeltoft holdt Havnens Dag. Private fotos.

Musik, mad og fortælling

Flere foreninger sælger mad og drikkevarer, og Slupkoret underholder både ved kunstudstillingen i Den Røde Hal i fiskerihavnen og i sejlklubbens lokaler i Skudehavnen.

Et lokalt medlem af Foreningen til Langtursejladsens Fremme inviterer om bord på sin båd til en gang røverhistorier fra de varme lande. Røverhistorier er der også masser af om bord på de mange andre ’åbne både’ i havnen.

Aktiviteter andre dage

Der er også åbne og gratis Vild med Vand aktiviteter på andre tidspunkter end Havnens Dag. Sejlklubben giver blandt andet mulighed for, at man kan deltage i kapsejlads i tirsdagene efter Havnens Dag, og 29. maj kan voksne prøve stand up paddling.

Windsurferne i regi af Sejlklubben Ebeltoft Vig var på vandet for første gang tirsdag og onsdag i sidste uge. Privat foto.

Windsurferne i regi af Sejlklubben Ebeltoft Vig var på vandet for første gang tirsdag og onsdag i sidste uge. Privat foto.

På www.vildmedvand.dk/ebeltoft kan man finde detaljerede beskrivelser af aktiviteterne, og det trykte program for Havnens Dag ligger allerede i flere butikker, på biblioteket og ved Fregatten Jylland.

Publiceret 16 May 2019 09:00