"Vi mener, at kernen i at opnå høj trivsel og læring for vores børn er tillid til et fagligt stærkt personale, der har medbestemmelse over egen undervisning og arbejdsforhold," lyder det fra Christian Haubuf, Socialdemokratiet og Jesper Yde Knudsen, Enhedslisten. Foto: Mikkel Koudal Andersen

Debat: Vi kæmper for at folkeskolen får sin frihed tilbage

Af
Christian Haubuf

Socialdemokratiet og Jesper Yde Knudsen

Enhedslisten:

"Forudsætningen for at vores skoler kan levere trivsel og høj faglig udvikling for vores børn er, at vi viser tillid til og støtter et fagligt stærkt personale, der har medbestemmelse over eget arbejde og ordentlig tid til forberedelse.

Desværre er vores skoler økonomisk under pres af en underfinansieret folkeskolereform med lange skoledage og det generelle pres på kommunernes økonomi fra regering og Folketing. Det har betydet flere elever i klasserne og færre ressourcer til forberedelse og inklusion.

I forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen valgte et stort flertal af folketingets partier at gribe ind i lærernes overenskomst og lade lærernes arbejdsforhold styre af en lov, lov 409, i stedet for at lade parterne tale sig til rette ved en overenskomstforhandling som jo ellers er det vi gør i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det betød langt mindre medarbejderindflydelse på skolerne, hvor også samarbejdsorganer som “pædagogisk råd” i stor stil blev nedlagt. Derudover har man centralt lagt en lang række krav ind over den enkelte skole f.eks. krav om en bestemt pædagogisk linje f.eks. målstyret undervisning, brug af specifikke IT-platforme og krav om en lang række test som personalet skal lave uanset om det giver pædagogisk mening for den enkelte elev og klasse.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten til valg på at “arbejde for at stoppe overflødige tests". Vi mener kun, at der skal laves test, når det giver pædagogisk mening”. Siden er det lykkedes at beslutte, at det nu er op til de enkelte skoler, om børnene skal lave de frivillige nationale test, men der er stadig lang vej igen med hensyn til at give skolerne frihed til at vælge den løsning, der netop passer til deres børn.

Siden indgrebet i overenskomsten er det heldigvis lykkedes i langt de fleste kommuner at forhandle en lokal arbejdstidsaftale på plads mellem lærere og kommune, men indtil fornylig ikke i Syddjurs. Her i Syddjurs Kommune gik Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten til valg på at “sikre lærere og pædagogisk personale fornuftige aftaler om arbejdsforhold på skolerne, så vi kan øge kvalitet og trivsel”.

På Familie- og Institutionsudvalgsmødet 22-1 vedtog vi, at forventningerne til en aftale var sikring af tid til forberedelse, rammer for kompetenceudvikling og rammer for tydelige og overskuelige arbejdsbeskrivelser og opgaveoversigter. Efter det lykkedes det så endeligt, efter en lang og hård proces, at få gang i forhandlingerne og en arbejdstidsaftale på plads i Syddjurs.

Vi mener, at kernen i at opnå høj trivsel og læring for vores børn er tillid til et fagligt stærkt personale, der har medbestemmelse over egen undervisning og arbejdsforhold.

Det vil vi fortsat kæmpe for i Syddjurs."

Publiceret 15 March 2019 10:18