Skoleleder på Kolind Centralskole, Lene Kirkegaard, kan glæde sig over, at hendes skole topper ranglisten i CEPOS-analysen set med Djurslands briller. Foto: Lars Norman Thomsen

Skoleleder på Kolind Centralskole, Lene Kirkegaard, kan glæde sig over, at hendes skole topper ranglisten i CEPOS-analysen set med Djurslands briller. Foto: Lars Norman Thomsen

Undervisningseffekt: Tre skoler i Syddjurs i top 200

Kolind Centralskole, Marienhoffskolen og Molsskolen er dygtige til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, viser frisk CEPOS-analyse

Af
Lars Norman Thomsen

UNDERVISNING Den borgerlige tænketank CEPOS har atter analyseret den såkaldte undervisningseffekt på godt 1.400 af landets skoler. Både folkeskoler, friskoler og efterskoler indgår i analysen.

Undervisningseffekten er skolernes evne til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund.

Når de to forhold kobles op mod hinanden, skyldes det en formodning om, at det alt andet lige vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, mens det er sværere for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte deres elever.

Nul eller derover

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler. Disse tal sammenstiller elevernes præstationer med et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes her til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne, givet at skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika. På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

Jo højere tallet er over nul, jo bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

KC, Mols og Marienhoff

Dyhrs Skole i Slagelse ligger i top, og Nysted Efterskole i Guldborgsund ligger i bund, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.

Tre skoler på Djursland, Kolind Centralskole, Molsskolen og Marienhoffskolen, har formået at snige med blandt de 200 bedste. Kolind Centralskole som nummer 111 (Undervisningseffekt 5,0), Molsskolen og Marienhoffskolen som nummer 176 (begge med undervisningseffekt 4,0).

Både Kolind Centralskole og Marienhoffskolen deltager i Undervisningsministeriets Projekt Elevløft, hvor målet er at løfte en større del af afgangseleverne karaktermæssigt. Effekten af dette arbejde kan muligvis læses i de to skolers placering på rangstigen.

Nu er det en undersøgelse, hvor det er de såkaldte små marginaler, der er afgørende for placeringen. Hovedparten af de 1400 skoler befinder sig inden for intervallet 0,3 til minus 0,3.

Ingen effekt?

Forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, siger om analysen:

"Der er stor forskel på, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte deres elever. Og i vid udstrækning er der tale om, at det er de samme skoler, der år efter år formår at løfte deres elever, mens det omvendt generelt er de samme skoler, der har vanskeligere ved at magte opgaven.”

"Generelt på landsplan er der en tendens til, at privatskolerne er bedre til at løfte deres elever end folkeskolerne. Det gælder også, når man tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der eksisterer i elevsammensætningen på skolerne. Efterskolerne har til gengæld noget at rette op på. De er suverænt den skoletype, der har sværest ved at løfte deres elever.”

”Her fem år efter at folkeskolereformen blev indført, er der ikke noget, der tyder på, at den har haft nogen nævneværdig effekt på undervisningseffekten. Det er skuffende.”

Publiceret 30 January 2019 12:04