2018 har ikke budt på de store prissvingninger.

2018 har ikke budt på de store prissvingninger.

Store forskelle på salgstiden i Østjylland

Boligpriserne i Østjylland ligger stabilt. Den korteste salgstid finder vi i Aarhus

bolig Samlet set har 2018 været et roligt år på boligmarkedet – uden de vilde prissvingninger. Og det har haft en effekt på salgstiden, der i Østjylland lå ret stabilt i forhold til året før.

Mest tydeligt er det i Aarhus Kommune, hvor husene også lå i kortest tid på markedet. Ifølge tal fra Boliga var den gennemsnitlige salgstid for kommunens villaer og rækkehuse nemlig 104 dage i 2018 - hvilket blot er en enkelt dag mere end gennemsnittet fra 2017.

Derimod gik det en del hurtigere at få solgt huset i Skanderborg, hvor salgstiden i 2018 faldt til 136 dage mod 150 dage året før.

Længste salgstid

Til gengæld kunne køberne slå koldt vand i blodet, hvis de ville købe på Norddjurs, der oplevede Østjyllands længste salgstid. Her fik husene nemlig lov til at ligge i 262 dage på markedet, før en handel gik hjem.

Det er ti dage mere end året før. Hvor 2018 var et nogenlunde stabilt år på boligmarkedet for husene, så det anderledes ud med ejerlejlighederne, og det kan have smittet af på årets hushandler.

Det fortæller Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark, til Boliga.

"De senere års fremgang på boligmarkedet tog ikke til i styrke i 2018 – og markedet for ejerlejligheder oplevede ligefrem en markant opbremsning, hvor de senere års store prisstigninger blev afløst af stabile til svagt faldende priser," siger han.

-vik

Salgstider

Gennemsnitlig salgstid (antal dage) for villaer og rækkehuse i Østjylland i 2018. Tallet for 2017 i parantes.

Aarhus 104 (105)

Skanderborg 136 (150)

Horsens 137 (144)

Silkeborg 163 (1719

Favrskov 170 (162)

Syddjurs 194 (210)

Odder 209 (265)

Norddjurs 262 (252)

Publiceret 26 January 2019 08:00