Kom og giv en hånd med ved etableringen af den nye badebro i Knebel den 26. maj. Pressefoto

Kom og giv en hånd med ved etableringen af den nye badebro i Knebel den 26. maj. Pressefoto

Knebel Strand:

Ny badebro er for alle

Med det enkle ønske om at gøre noget godt for området, har en gruppe borgere i Knebel taget initiativ til at få etableret en badebro ved Knebel Strand.

Badebroen vil naturligvis være offentligt tilgængelig og til glæde for alle som ønsker at bruge den – lokale såvel som feriegæster.

Alle i området er derfor inviteret til at give en hånd med installationen eller blot at mødes på stranden til en hyggesnak og for at opleve at broen bliver installeret 26. maj fra kl. 9.00. Den officielle indvielse sker samme dag kl. 16, hvor det forventes, at installationen er færdig.

Midlerne til indkøb og installation af badebroen er kommet fra Tved Sparekasses Fond, Sparekassen Djursland og Distriktsrådet for Mols og Helgenæs (Borgerforeningen).

Badebroen er endnu et eksempel på, hvordan initiativer på Mols og Helgenæs kommer op at stå ved fælles hjælp og med økonomisk støtte fra forskellige interessenter.

cwk

Publiceret 05 May 2018 06:00