Kend dine rettigheder i forbrugerjunglen

Har du altid ret til at købe en vare til prisen? Og må butikken bestemme, hvor mange tilbudsvarer du køber? Advokat og forbrugerretsekspert Sonny Kristoffersen guider vej i junglen af regler og rettigheder

Af
Af Louise A.Poulsen lap@sondagsavisen.dk

Du ser en lækker bluse til 100 kroner i en butik og styrer – glad over det gode fund – direkte mod kassen. Her giver ekspedienten den nedslående besked, at blusen er prismærket forkert og i virkeligheden koster 1.000 kroner. Men hvilke regler gælder så?

Forkerte priser er bare et af mange tvivlsspørgsmål, man som forbruger støder på i butikker og på nettet. Derfor har advokat Sonny Kristoffersen skrevet bogen 'Kend forbrugerkøbsreglerne', til både forbrugere og erhvervsdrivende.

“Det er vigtigt, at folk kender reglerne. Forbrugerne skal vide, hvor godt beskyttet de rent faktisk er. Mange er ikke klar over, at der også er to års reklamationsret, hvis de køber en brugt bil hos en bilforhandler. Eller at man godt kan klage, selv om butikken har solgt varen 'som beset', for det er nemlig ulovligt,” siger Sonny Kristoffersen, der er partner i Brinkmann Kronborg Henriksen og tidligere har været jurist i Forbrugerrådet og undervist i forbrugerret på Københavns Universitet.

Klager

Hvis forbrugeren og sælgeren ikke kan blive enige, kan de i første omgang deltage i mægling og herefter eventuelt klage til Forbrugerklagenævnet.

“De fleste klager handler om fejl og mangler ved det, man har købt. Men en del af klagerne handler også om prisfejl. Typisk har forbrugeren set varen til en billig pris, som forretningen ikke vil sælge den til, fordi det er en fejl. Her er spørgsmålet, om forbrugeren burde have indset, at prisen er urealistisk lav,” siger Thomas Faust Ryborg, der er chefkonsulent i Nævnenes Hus.

“Hvis en forbruger har købt 10 iPhones på én gang, kan det indikere, at han eller hun har haft en idé om, at prisen var for god til at være sand. Og det kan tale imod forbrugerens sag,” siger Thomas Faust Ryborg.

I Danmark har forretningsdrivende også pligt til at kende reglerne, understreger Sonny Kristoffersen.

“Men det er ikke altid, de gør det. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne selv kender reglerne,” siger han.

Er det lovligt, når butikken ...

... ikke vil sælge varen til den pris, der står?

Nej. Ser du en pris på en vare i en butik, skal butikken sælge dig varen til den pris. Der er dog undtagelser. Hvis du godt er klar over – eller burde være klar over – at det er en fejl, måske fordi varen har en helt urealistisk billig pris, så handler du i 'ond tro', og så behøver butikken ikke at sælge varen til den forkerte pris. Hvis en anden kunde for eksempel har lagt en dyr vare på et bord med udsalgsvarer til en billig pris, har du heller ikke ret til at købe varen til den pris. Hvis butikken først er kommet til at sælge dig varen til en for billig pris, kan den ikke kræve af dig, at handlen skal gå tilbage.

... bestemmer, at jeg kun må købe to af en vare?

Ja. Engang var det ulovligt at skrive, at forbrugeren kun måtte købe et bestemt antal af en vare. Det betød, at en købmand kunne køre i supermarkedet og købe hele deres lager af billige ølkasser og sælge dem dyrere i sin egen butik. I dag må en butik godt lave regler om, at en person højest må købe en, to eller 10 tv eller sodavand. Det er dog ikke ulovligt, hvis man som kunde går ud af butikken med sine mængdebegrænsede varer og derefter går ind igen og køber samme mængde. Det er op til butikken at holde øje med. Som forbruger bryder man ikke loven.

... undlader at sætte priser på varerne?

Nej, for butikkerne skal sætte pris på deres varer, også i udstillinger og butiksvinduer. Inde i butikken skal det også være nemt at finde prisen, uden at man skal lede efter en medarbejder eller en prisscanner. Hvis der er nogle varer uden pris, skal der være en scanner lige i nærheden. Og det er ikke nok kun at have én i butikken. Priserne skal være gennemskuelige for forbrugeren, og man skal ikke først opdage, hvad varen koster, når man står oppe ved kassen.

... skriver 'byens bedste' eller 'byens billigste'?

Ja. Man må gerne skrive 'byens bedste burger' eller 'Danmarks lækreste is', for det er en subjektiv vurdering, og det kan forbrugeren godt gennemskue. Til gengæld må en butik kun reklamere med, at den har 'byens billigste bukser' eller er 'Danmarks største varehus', hvis det kan dokumenteres med tal.

... har et tilbud, der gælder 'kun i dag' eller har ophørsudsalg i månedsvis?

Ja. Hvis et tilbud kun varer den ene dag, må butikken reklamere med det. Men tilbuddet skal være reelt, og der skal være en besparelse. Hvis tilbuddet gælder længere tid, vil det selvfølgelig være vildledende, at der står 'kun i dag'. Et ophørsudsalg kan i princippet vare, så længe der er varer at sælge ud af. Men butikker må ikke tilføre nye varer til et ophørsudsalg. Mange åbner – på ulovlig vis – bagdøren og tager nye varer ind under et ophørsudsalg, fordi kunderne er interesserede og tror, at her sparer de en masse penge. Men det gør de ofte ikke.

.. kun skriver prisen uden moms?

Nej. Hvis almindelige forbrugere har adgang til forretningen, skal priserne være oplyst med moms. Butikken kan godt vælge også at skrive prisen uden moms på skiltene som en service til erhvervsdrivende, men det skal stå med en mindre skrift. Det er ikke meningen, at forbrugeren skal stå med en lommeregner og regne ud, hvad prisen er. Det skal være gennemskueligt. I Danmark har vi en høj moms på 25 procent, så det er mange penge, der kommer oveni, hvis man for eksempel køber en vaskemaskine og kører betalingskortet igennem uden at være klar over, at der kommer 25 procent på. Den fulde pris skal altid oplyses. Man må heller ikke sælge en rejse til en krone, og så koster det lige 300 at gå på toilettet på flyet.

Publiceret 05 May 2018 14:00