Den professionelle musiker, troubadur og foredragsholder Flemming Både gæster Allingåbro Hotel 15. juni.

Den professionelle musiker, troubadur og foredragsholder Flemming Både gæster Allingåbro Hotel 15. juni.

Temaaften:

“Så længe jeg lever”

Tema-aften om den folkekære sanger John Mogensen med fællessang, hakkebøf og æblekage

Der bliver mulighed for at synge med på John Mogensens mange populære sange og nyde den folkekære sangers livretter - hakkebøf og æblekage.

Stedet er Allingåbro Hotel, hvor Aktiv Allingåbro fredag 15. juni inviterer til John Mogensen Tema Aften.

Den professionelle musiker, troubadour og foredragsholder Flemming Både er aftenens musikalske gæst.

“Vi spiser John Mogensens livretter, hører om hans liv, hører og synger hans sange”, lyder det i invitationen”.

John Mogensens liv

Mens gæsterne spiser en gang hakkebøf, spiller Flemming Både nogle af de mange sange, som John Mogensen har gjort til folkeeje.

Herefter følger et foredrag om John Mogensens liv og levned fulgt op af en afdeling med fællessang og lydklip.

Efter sin tid i “Four Jacks”, fik John Mogensen i 1971 sit store sologennembrud med “Der er noget galt i Danmark”. Siden fulgte “landeplager” som “Fut i fejemøget”, “Sidder på et værtshus”, “Så længe jeg lever”, “Karl Herman og jeg”, “Man skal aldrig sige aldrig” og “To mennesker på en strand”

Og så står den ellers på æblekage og kaffe, inden Flemming Både slutter af med endnu en omgang med John Mogensens sange.

Publiceret 02 May 2018 06:30