Børn giver bierne en hånd og sår økologiske blomsterfrø i institutionen Dråbittens have.

Børn giver bierne en hånd og sår økologiske blomsterfrø i institutionen Dråbittens have.

Dråbitten:

En lille hånd til bierne

“På få år har vi set, at der er færre og færre insekter i naturen. Det taler vi naturligvis om med børnene, når det bliver sværere at nde mariehøns og sommerfugle. Så det er noget, vi oplever helt tæt på, men som vi også føler, at vi kan hjælpe med at gøre noget ved,” siger Lisa Daugaard, leder i institutionen Dråbitten i Dråby.

Derfor har Dråbitten sat gang i projektet Blomster, Bier og Børn, som sætter fokus på netop insekternes hårde kår og de muligheder, alle har for at hjælpe.

En ny-sået blomstereng og formidling om insekternes vigtige job skal hjælpe børnene til at være mere opmærksomme på bierne.

Voksne og børn fra Dråbitten har sået økologiske blomsterfrø i institutionens have. Blomsterne skal passes hele foråret og sommeren og give anledning til lærerige snakke.

“Vi vil helst ikke se at verden kommer dertil, hvor man er nødt til at pensle æbletræerne med pollen. Vi mener, at børn i dag og i fremtiden har lige så meget ret til at opleve en mangfoldig natur, som vi selv så som børn,” siger Lisa Daugaard.

Publiceret 02 May 2018 12:00