Igen i år vil der blive holdt bagagerumsmarked i Enslev Forsamlingshus. Privatfoto

Igen i år vil der blive holdt bagagerumsmarked i Enslev Forsamlingshus. Privatfoto

Bagagerumsmarked:

Igen i år i Enslev Forsamlingshus

Af
marked

Enslev Forsamlingshus afholder bagagerumsmarked lørdag 5. maj kl. 10-16.

Sidste år var første gang, at denne type marked blev afholdt i Enslev, og successen forsøges nu gentaget. Denne type marked, hvor det er folk selv, der sælger deres egne varer, er blevet mere og mere populært de seneste år og det er denne trend, Enslev Forsamlingshus prøver at drage nytte af. Der er allerede solgt mange stande, både til Enslev borgere og udefrakommende, men der er fortsat plads til flere. Der er mulighed for stande både inde i forsamlingshuset, ude i byparken eller på parkeringspladsen fra egen bil. Der vil være mulighed for at sætte stande op fredag eftermiddag eller lørdag morgen.

Forsamlingshuset har forventning om, at der kommer mange fine og spændende ting til salg, og ser frem til en travl og hyggelig dag for både købere og sælgere. Der vil blive solgt pølser, øl og vand. Et eventuelt overskud går til foreningens drift og vedligehold af forsamlingshuset.

Publiceret 02 May 2018 20:00