Over halvdelen af turisterne, der besøgte Djursland i 2017, overnattede i feriehuse. Pressefoto

Over halvdelen af turisterne, der besøgte Djursland i 2017, overnattede i feriehuse. Pressefoto

Turisme:

Solid og fin fremgang på Djursland

Djursland har oplevet en stor fremgang i turister fra udlandet

Djursland har en stor andel i væksten af turister på nationalt plan. På landsplan er der en stigning i udenlandske turister på 2,1%. Alene på Djursland er stigningen 7% fra 2016 til 2017.

”Turisterne ser på det samlede tilbud til ferieoplevelsen. Sammen er vi stærke, og når vi i fællesskab synliggør oplevelsesmulighederne på Djursland, bliver vi attraktive for vores gæster. Derudover har vi en bred palette af overnatningstilbud,” siger Flemming Rasmussen, turismedirektør ved Destination Djursland.

På Djursland er der især en stigning i antallet af tyske, hollandske og svenske gæster.

Samtidig er der også en stigning i antallet af danske turister. Den samlede stigning i antallet af overnatninger er på ca. 4 % svarende til 67.000 flere overnatninger i 2017 i forhold til 2016. Det totale antal overnatninger er 1.775 mio.

Internationale besøg

Djursland bliver markedsført som en samlet feriedestination over for børnefamilier og voksne par.

Tiltrækningen til Djursland af internationale gæster fra de fire prioriterede, udenlandske markeder sker i tæt samarbejde med VisitAarhus.

Turismevirksomhederne på Djursland bidrager hvert år økonomisk til markedsføringen, som ellers ikke ville være mulig.

På det danske marked er Djursland med i en fælles satsning om at gøre det ”cool” at holde ferie hjemme i Danmark.

Det sker under mottoet: ”Elsker Danmark – Elsker Djursland”.

Langt over halvdelen af turisterne på Djursland overnatter i feriehus. I 2017 har der været stigning alene i feriehusovernatninger på 10% fordelt på hele Djursland.

Nogle af Djurslands største attraktioner hjælper også til at tiltrække turister. Både Nationalpark Mols Bjerge og Naturpark Randers Fjord er attraktive udflugtsmål

Samtidig er de 23 attraktioner, museer og oplevelsescentre, med til at lokke turisterne til.

Ebeltoft og Aarhus er også på listen over det der får turisterne til Djursland.

Publiceret 01 May 2018 06:00