Ejvind fra Vivild, Gitte fra Nørager, Kirsten fra Allingåbro. Joakim fra Kare, Birgitte fra St. Sjørup og Ebbe fra Ørsted - en del af biograf-holdet.

Ejvind fra Vivild, Gitte fra Nørager, Kirsten fra Allingåbro. Joakim fra Kare, Birgitte fra St. Sjørup og Ebbe fra Ørsted - en del af biograf-holdet.

Ildsjæle:

Ørsted Biograf og de frivillige

Ulønnede ildsjæle og filmentusiaster fra et stort lokalområde driver den lille landsbybiograf

Hvad har Joakim fra Kare, Gitte fra Nørager, Ejvind fra Vivild og Birgitte fra St. Sjørup til fælles?

Svaret er, at Kiørboe, Busck, Godballe og Poulsen alle gennem mange år har været blandt den trofaste trop af frivillige ildsjæle, der har drevet den lille landsbybiograf i Ørsted.

Biografen blev indviet i september 1926 og er altså 92 år gammel.

Frem til slutningen af 1970erne blev den drevet på almindelig privat forretningsbasis.

En kreds af lokale filmentusiaster meldte sig herefter på banen og har siden stået for både selve visningen af film fire dage ugen - og den løbende renovering af den fine, gamle bygning på Sygehusvej.

Forleden modtog biografen et “skulderklap” på 5000 kroner fra Sparekassen Kronjylland og i den anledning havde Folkebladets udsendte en lille snak med fire af de omkring 25 “biografdirektører”, mens en næsten fyldt biografsal kigge med på den meget omtalte film om den folkekære sanger John Mogensen - “Så længe jeg lever”.

Et stort fællesskab

Ejvind Godballe fra Vivild har været med i biograf-fælleskabet i omkring en lille snes år og er glad for at være en del af det ganske særlige fællesskab. Udover at være med til at vise film på fredags-holdet - tre ægtepar dels om den tjans - har han også givet en hånd med i praktiske opgaver omkring huset, klippe hæk og lignende.

Birgitte Busck fra Nørager har været med på holdet omkring 17-18 år.

Det hele startede med at flere af hendes venner var med i driften af biografem og så var det helt naturligt at hun også kom ind over.

“Og så var det jo en fantastisk mulighed for at se nogle gode film. Men det har altid været sjovt og hyggeligt at være med selv om de i mange år var noget mere besværligt at håndtere filmene - og der var ikke så langt mellem kiksene”.

Birgitte Ppulsen fra St. Sjørup bemærker, at der faktisk er tre fra torsdag-holdet til stede. Udover hende selv Gitte og Joakim.

Torsdags-holdet tæller fem-seks personer og er reelt selvsupplerende, hvis der skiftes ud, hvad ikke sker så tit, da de er ganske standhaftige når først de kommet med.

Birgitte har også været med i 17-18 år og her var det også vennerne der trak.

“Vi hygger også rigtig meget, så det er også et socialt fællesskab”.

Alderspræsidenten - ikke rent aldersmæssigt - men som biograf-frivillig er Joakim Kiørboe, der har været med siden 1986 og dengang var yngste mand.

Han har også været drivkraft i en del af de forskellige musik-events i biffen hen over årene.

“Det er fantastisk, at der er en biograf i Ørsted. Og folk kommer langvejs fra”.

“Helt fra Randers, Grenaa, Assentoft og endda fra Hornslet, som har sin egen biograf, supplerer Ejvind og Birgitte.

Publiceret 01 May 2018 06:30