Der er masser af kunst til årets påskeudstilling på Kulturhotellet i Rønde. Bodil Bossy med ét af sine malerier til udstillingen skæve vinkler.

Der er masser af kunst til årets påskeudstilling på Kulturhotellet i Rønde. Bodil Bossy med ét af sine malerier til udstillingen skæve vinkler.

Kunstgruppen Djurs:

Påskeudstilling på Kulturhotellet

Kunstgruppen Djurs har påskeudstilling på Kulturhotellet i Rønde.

Der er fernisering skærtorsdag 29. marts klokken 11 med PUK-udvalgsformand Riber Hog Antonsen som åbningstaler. Denne dag er der åbent til klokken 16. De øvrige dage frem til 2. april er der også åbent fra 11 til 16, og der er fri éntre.

Kunstgruppen Djurs lover i år påskegæsterne en dobbeltoplevelse.

I caféen byder kunstnergruppen på nye værker under temaet ”Skæve vinkler”. I teatersalen er der gallapremiere på nye vægge med kunstnernes tidligere værker.

”Skæve vinkler” er en udstilling, hvor 12 kunstnere med afsæt i mangfoldigheden i nærområdet ser på Djursland fra skæve vinkler.

De to udstillinger er blandt andet støtte af Nationalpark Mols Bjerge, Syddjurs Kommune og Lions i Rønde. Uden de tre sponsorer ville det ikke have været muligt for de 25 kunstnere i foreningen at købe helt nye udstillingsvægge, som bruges i teatersalen.

Publiceret 28 March 2018 06:00