Mols Bjerge-stien går gennem det smukke istidslandskab. Søndag 8. april kan man vandre turen til støtte for Børnecancerfonden. Pressefoto

Mols Bjerge-stien går gennem det smukke istidslandskab. Søndag 8. april kan man vandre turen til støtte for Børnecancerfonden. Pressefoto

Event:

Vandretur i Mols Bjerge støtter kræftramte børn

Team Rynkeby og Nationalparken bag arrangement 8. april

Team Rynkeby og Nationalpark Mols Bjerge inviterer til fælles vandring søndag 8. april i istidslandskabet ad den nyetablerede Mols Bjerge-Sti.

På turen tæller hvert et skridt. Overskuddet af søndagens vandreevent går nemlig ubeskåret til Børnecancerfonden og dermed til kræftramte børn.

Der er på dagen mulighed for at vandre to forskellige distancer, henholdsvis 10 km og 20 km med lokal guide.

Vandreturene er tilrettelagt, så alle deltagere går i en løkke og kommer tilbage til udgangspunktet i Femmøller.

Gennem istidslandskabet

Begge ruter slynger sig gennem Nationalpark Mols Bjerge, der rummer landets mest markante istidslandskab. De danske mini-bjerge står op i 137 m.o.h. og er skabt af gletsjere, som for ca. 18.000 siden skød op sydfra og med mægtig kraft borede sig ind i landet.

Spredt i landskabet vil man kunne se dybe kraterlignende huller, der er såkaldte dødishuller. De er skabt af gigantiske isblokke, der er smeltet bort over tusindvis af år.

På turen gennem det bugtende landskab kan man også opleve nogle særlige bronzealderhøje som f.eks. det landskendte og ikoniske Trehøje.

På ruten er der desuden mulighed for at se de vilde heste, der går i en storfold, som turen går igennem. Omkring dem er der vintergræssende kreaturer, der laver naturpleje i det øde landskab.

På den lange tur passerer deltagerne desuden Porskær Stenhus, der er Danmarks største stendysse fra 3.300 år f.Kr.

Flere steder kan man nyde udsigten ud over Ebeltoft vig og helt ind til Aarhus.jesl

FAKTA

Start kl. 10 fra p-pladsen Molsvej 139, Femmøller.
Stien er ikke egnet for gangbesværede og barnevogne.
75 kr. for 10 km, 100 kr. for 20 km, under 15 år gratis.
Tilmelding senest 3. april på www.nationalparkmolsbjerge.dk.

Publiceret 25 March 2018 19:30