Karsten Holm med band giver koncert i Virring Kirke. Pressefoto

Karsten Holm med band giver koncert i Virring Kirke. Pressefoto

Koncert:

Så kommer Cash til den lokale kirke

Der er Cash koncert i Virring Kirke med Karsten Holm

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm & band leverer

”Cash i kirken”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner. Det sker 21. marts 19.30 i Virring Kirke,

Siden 2008 har sangeren Karsten Holm turneret land og rige rundt med ”Elvis i kirken”. Konceptet er en stor succes, og nu er Karsten Holm altså aktuel med et koncertforedrag om Johnny Cash.

”Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden. Karsten Holm fortæller om Cash' tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede - den evige kamp mellem det gode og det onde.

Det er fortællingen om, hvordan Gud redder ham, da han beslutter at begå selvmord i en grotte. Cash ser Guds lys, da hans egen lommelygte dør ud. Det er fortællingen om hans forhold til kærligheden, sin elskede og familien og til de udstødte og de fattige. Cash var forkynder på sin egen måde, og hans eftermæle er historien om en kunstner med hundrede procent autenticitet.

De sidste 10 år

Musikalsk fokuserer ”Cash i kirken” især på de sidste 10 år af Johnny Cash' liv. Cash havde ikke været på hitlisterne længe, men turnerede på livet løs. Produceren Rick Rubin overtalte Cash til at gå i studiet blot med en mikrofon og en guitar. Det blev til den højt roste albumrække under navnet ”American Recordings”, der var et stort comeback for Cash. Indspilningerne rummer flere religiøse sange, som er med i denne koncert. Publikum vil opleve sange af Cash selv, men i lige så høj grad sangene som han fortolkede af Kris Kristoffersen, Hank Williams, Bruce Springsteen, Gordon Lightfoot og mange flere. Der vil også være nogle af de store hits i Cash' velkendte ”Boom Chicka Boom” stil så som ”Ring Of Fire” og ”Get Rythm”.

Publiceret 19 March 2018 15:00