Der bliver spillet Gasolin og Shu-bi-dua i Byhallen i Kolind lørdag 7. april, når Gas-Bi-Dua spiller op til dans

Der bliver spillet Gasolin og Shu-bi-dua i Byhallen i Kolind lørdag 7. april, når Gas-Bi-Dua spiller op til dans

Fest:

Fra Kvinde Min til Karbad Baby i Byhallen

Kolind Borgerforening inviterer til festaften med kopibandet Gas-Bi-Dua

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der bliver sang i gaderne og gang i sagerne i Byhallen i Kolind lørdag 7. april, når Kolind Borgerforening inviterer byens borgere i alle aldre til fest.

Det bliver med nostalgien som musikalsk drivkraft. Fra 'Det Bedste Til Mig Og Mine Venner' til 'Fluer i Kødbyen'.

Med andre ord er der dømt tilbage til 1970'erne og starten af 1980'erne, når kopibandet Gas-Bi-Dua spiller coverversioner af de gamle sange fra datidens to duellerende bands på den danske rock- og popscene, Gasolin og Shu-bi-dua. Det er ingen hemmelighed, at de to orkestre ikke havde det allerbedste forhold til hinanden.

De havde fælles booker, Knud Thorbjørnsen, som altid skiftevis omtalte Gasolin eller Shu-bi-dua som “Det andet orkester” - alt efter, hvilket af de to bands han havde på besøg. 

Nu sørger Gas-Bi-Dua for en forbrødring.

Gas-Bi-Dua består af: Karsten Gregers Lund, Sang & guitar, Rolf Skinbjerg, Guitar & kor, Morten Knudsen, trommer og Brian Lynge, bas.

“Arrangementet er blev til i samarbejde med det lokale erhvervsliv, der har bakket flot op,” siger Rikke Svendsen fra Kolind Borgerforening.

Billetter kan købes i forsalg i Kolind Boghandel, og der er også mulighed for billetsalg ved døren.

Publiceret 15 March 2018 14:45