Adm. direktør Henning Jensen, Kronospan ApS, kunne glæde sig over, at Pindstrup virksomheden modtog 'Byggeriets Klimapris' på byggeri-messen, BYGGERI'18 , i Fredericia. Arkivfoto

Adm. direktør Henning Jensen, Kronospan ApS, kunne glæde sig over, at Pindstrup virksomheden modtog 'Byggeriets Klimapris' på byggeri-messen, BYGGERI'18 , i Fredericia. Arkivfoto

Erhvervsliv:

Klimapris til Kronospan

Pindstrup virksomheden hædret med Byggeriets Klimapris

Af
Af Lars Norman Thomsen

Pindstrup virksomheden Kronospan ApS modtog ved årets skandinaviske fagmesse for byggevarer, BYGGERI'18, i MESSE C, Fredericia, 'Byggeriets Klimapris'.

“Prisen går til Kronospan ApS for deres Novopan Klimagulv, der er en ny 25 mm sporet undergulvsplade med fræsede spor til 20 mm varmeslanger til vandbaseret gulvvarme. Novopan Klimagulv er det eneste undergulv til gulvvarme i Skandinavien, der har opnået Svanemærket primært pga. de anvendte råvarer er CO2-neutrale og virksomhedens vægt på cirkulær økonomi i produktionen. Mindst 70 procent af råvarerne til pladeproduktionen er genanvendt træffald. De resterende 30 procent af råvarerne er bæredygtigt FSC- og PEFC-certificeret træ fra danske skove,” lyder motivationen fra Nomineringskomitéen for Byggeriets Klimapriser.

Fire nominerede

Fire virksomheder var nomineret for deres indsats på klimaområdet. Foruden Kronospan ApS var det Plastmo A/S, BerryAlloc og Kingspan Insulation.

Bag Byggeriets Klimapriser står Brancheforeningen Danske Byggecentre, som med de tre hæderspriser og årets særpris ønsker at sætte fokus på og fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber.

”Danske virksomheder har sat fart på innovationen inden for grønne og bæredygtige byggevarer, løsninger og miljøstrategier. Det er femte gang, at vi uddeler Byggeriets Klimapriser, og mængden af ny teknologi og idéer har aldrig været større blandt de nominerede og messens mange udstillere. Specielt inden for cirkulær økonomi og energibesparende materialer oplever vi i år en opblomstring, så der gode udsigter til et endnu grønnere og mere bæredygtigt dansk byggeri,” siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, som er arrangør af BYGGERI'18, i en pressemeddelelse.

Kronospan var også nomineret til Kronospan var også nomineret til særprisen 'Byggeriets Miljøpris' sammen med 14 andre virksomheder. Prisen gik til H+H Danmark A/S.

Byggeriets Klimaprisers Nomineringskomité

  • Nomineringskomitéen for Byggeriets Klimapriser består af repræsentanter fra samtlige af byggeriets parter
  • Komitéen udpeger vinderne af de tre Klimapriser og Byggeriets Miljøpris - Særpris.

Publiceret 15 March 2018 15:40