En ægte spillemand kommer til Meilgaard for 19. gang i juli.

En ægte spillemand kommer til Meilgaard for 19. gang i juli.

Klar til De lyse nætters orkester

Billetsalget er startet til den 19. koncert i rækken med Lars Lilholt Band på Meilgaard Slot

Af
Af Lars Norman Thomsen

Han skød papegøjen, den forhenværende brugsuddeler i Glesborg, Per Pedersen, da han for små 20 år siden ferierede samme sted som en hvis Hr. Lars Lilholt.

I en hyggestund blev de to nemlig enige om, at Lars Lilholt Band skulle give en koncert i slotsparken på Meilgaard med Nørre Djurs HK som arrangør.

Deres feriestunt blev til virkelighed og mere end blot et one-night-stand. Når Lars Lilholt Band tænder for strømmen fredag 22. juli, er det 19. år i træk, at De lyse nætters orkester synger ud i slotsparken.

Fi Fi Dong varmer op

I år bliver det Gasolin-kopierne Fi Fi Dong med Peter Vildmand i den vokale forgrund, der står for opvarmingen.

Fi Fi Dong har specialiseret sig i, at give sange som Rabalderstræde og Refrainet er Frit nyt liv, men med tydelig respekt til de gamle melodisnedkere Larsen, Jönsson, Beckerlee og Berlev.

Taktfaste mænd

På årets turné har Lars Lilholt Band selskab af Copenhagen Drummers, seks unge mænd i sorte uniformer med et taktfast talent og nærmest militærisk disciplin, der vandt Talent 2010 på DR.

Forsalg startet

Forslaget af billetter til koncerten er startet. Prisen i år er 160 kroner pr. snude, og der er 40 kroner at spare ved at købe forlods.

Børn til og med 12 år er gratis i følge med voksen.

Forsalget foregår i følgende 9 butikker: Super Brugsen Glesborg Super Brugsen Kolind Super Brugsen Auning Super Brugsen Assentoft Super Brugsen Ryomgaard Super Brugsen Østbyen (Randers) Super Best Hornslet Kvickly Grenå Kvickly Randers Hjemmeside: www.123hjemmeside.dk/koncertmeilgaard/

Publiceret 24 May 2011 10:55