Det danske rockband Kashmir slår vejen forbi Grenaa som en del af den turné, der skal promovere deres kommende album 'Trespassers'.

Det danske rockband Kashmir slår vejen forbi Grenaa som en del af den turné, der skal promovere deres kommende album 'Trespassers'.

Pladeaktuelle Kashmir vælter Pavillonen

Med brændende varm ny plade på gaden 5. februar, er Kulturhuset Pavillonen i Grenaa stolte af at trække det populære band Kashmir til byen 9. april 2010.

Af
Af Andreas Bo Jensen

GRENAA "Every home should have a mom in love, and a daddy in space," klingede et musiknummer igen og igen inde fra kukkassen lørdag 5. februar 2000. Ikke mindre end seks gange måtte bandet bag tonerne, Kashmir, træde op på scenen og modtage en hyldest for deres grammy-vindende album 'The Good Life'. Bandet Kashmir trådte denne aften ind i stuerne hos danskerne, og fik efterfølgende deres kommercielle gennembrud, godt hjulpet af netop hittet "Mom In Love, Daddy In Space" - citeret ovenfor.
Bandets historie startede dog helt tilbage i 1991, hvor kvartetten mødte hinanden og fandt musikken på en Kastanievejens Efterskole i København. Siden da er det gået stærkt. I februar 2010 - ti år efter deres store succes ved grammy-uddelingen - udkommer bandets sjette studiealbum, 'Trespassers', og 9. april 2010 spiller Kashmir på Kulturhus Pavillonen i Grenaa.

Stor interesse

Forsalget til koncerten starter allerede 11. januar, og leder af Kulturhuset Pavillonen, Jesper Jul, forudser trængsel i billetkøen.
"Efter nyheden er sluppet ud, kan vi allerede mærke stor interesse -så man skal nok ikke vente alt for længe med at erhverve sig billet," forklarer Jesper Jul.
Han er stolt over, at Kashmir er blevet trukket til Grenaa, da Kashmir er på en meget kort og koncentreret turné. Allerede fredag 15. januar kan fans og interesserede kan få en lille smagsprøve på Kashmirs repertoire, når de giver koncert som en del af Danmarks Radios P3 Guld-show, der sender live fra koncerthuset på DR2.

Længe ventet

Fans af den populære gruppe, der blev dannet i start 90'erne, hvor dønningerne fra grunge-bandet Nirvana stadig rystede rockscenen, har ventet længe på det nye album. Den seneste plade udkom i 2005, men der findes en forklaring på den lange ventetid. Kashmirs forsanger, Kasper Eistrup, siger:
"Trespassers er klart et af de mest gennemarbejdede album, vi har lavet i mange år – heraf den lange produktionstid. Det er et album, som uden tvivl kan og skal høres mere end én gang."
Blandt de sange, der uden tvivl er blevet hørt mere end én gang, er førstesinglen fra 'Mouthful of Wasps' (en mundfuld hvepse, red.), der er blevet spillet meget på især Danmarks Radios P3. Det nummer bliver uden tvivl en del af setlisten, når Kashmir i april vælter Grenaas Kulturhus – Pavillonen.

Publiceret 11 January 2010 17:02