Ryomgård Distriktsråd giver kandidaterne en sidste chance for at gøre deres hoser grønne overfor vælgerne ved et vælgermøde søndag 15. november på Ryomgård Hotel.

Ryomgård Distriktsråd giver kandidaterne en sidste chance for at gøre deres hoser grønne overfor vælgerne ved et vælgermøde søndag 15. november på Ryomgård Hotel.

Sidste chance for politikerne på Ryomgård Hotel

Valgkaravanen afslutter en måned lang valgkamp på Ryomgård Hotel søndag 15. november.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Vælgerne får en sidste chance for at tage temperaturen på de otte opstillingsberettigede partier og lister i Syddjurs på vælgermødet søndag 15. november på Ryomgård Hotel arrangeret af Ryomgård Distriktsråd.
"Der er lagt op til et festligt vælgermøde i god gammeldags stil. Efter en kort indledning fra hver af partierne bliver der rig lejlighed for tilhørende til at skyde skarpt på panelets deltagere," fortæller Kirting Olesen, næstformand i Ryomgård Distriktsråd.
Kirting Olesen nævner erhvervspolitik, boligpolitik og skolepolitik som mulige centrale emner i debatten. Desuden vil det set Ryomgård-briller være aktuelt at snakke hovedbyer i kommunen, Midtdjurshallen som selvejende institution og mulige virksomhedsoverdragelse til IF Midtdjurs, akut ambulancens placering ved lufthavnen og ikke i Kolind og byfornyelse i Ryomgård.
Ordstyrer bliver lærer Klaus Lund Jensen, Ryomgård Realskole.

Publiceret 05 November 2009 09:53