Politik er bare ikke for de unge

Lokalavisens praktikant har i denne uge fulgt den hektiske hverdag på redaktionen med det forestående kommunalvalg som tema.

Af
Af Esben Lind Pedersen

Auning Skole. Praktikant på Lokalavisen

Hvem er vores borgmester i Norddjurs Kommune? Jeg ved det ikke.
Hvorfor interesserer unge sig ikke for politik? Jeg er selv 15 år og jeg følger ikke meget med i politik. Jeg ser når der bliver valgt statsminister, men ellers ikke.
Da jeg spurgte en af mine venner, Mathias Andresen, hvem vores borgmester er, vidste han det heller ikke. Det viser hvor lidt unge følger med i politik
Jeg tror det har noget med politikerne at gøre.

Friske og fandenivoldske politikere

Der er ikke mange af politikerne, der står frem og måske siger noget sjovt. De fleste af politikerne er ældre og måske lidt kedelige at høre på.
Hvis nu politikerne var mere fremadstormende og hurtige i vendingen, ville det måske være sjovere at se debatter og generelt politik. Jeg siger ikke, at en politisk debat skal være et rent stand-up show, men det ville klart tiltrække flere unge, hvis politikerne var mere friske og fandenivoldske.
Hvis Mathias Andresen skulle stemme på en politiker, skulle det være Villy Søvndal.
"Jeg synes han virker meget karismatisk, og det kan jeg godt lide ved ham," siger Mathias Andresen på 16 år

Uden relevans for unge

Det tyder på, at unge hellere vil høre på en politiker der er åben og siger nogle sjove ting en gang imellem.
Min konklusion er, at politik bare ikke er for unge, i hvert fald ikke de 15 -18-årige. Emner som økonomi, klima og ældre med mere, der ikke har noget med unge at gøre, kombineret med nogle lidt kedelige politikere, gør at det ikke er interessant for os. Og man kan selvfølelig ikke ændre på hverken emnerne eller politikerne. Man må bare indse, at man interesserer sig ikke for politik, før man bliver voksen og måske begynder at få et ansvar for ting som økonomi, bolig og den slags.

Publiceret 23 October 2009 14:09