Debat:

Det er ansvarligt at sætte skatten op

Af
Af Ditlev V. Petersen

Byrådskandidat for Enhedslisten i Syddjurs Kærvej 8 Termestrup

Mørke:

"Syddjurs Kommune er, som så mange andre kommuner, på spanden økonomisk. I et omfang så man delvist er blevet sat under administration. Og man har blandt mange besparelser været nødt til at lukke nogle populære skoler. Nu har man så allernådigst fået lov af regeringen til at sætte skatten op, men ikke så meget, som man gerne ville. Og slet ikke nok til at undgå endnu flere nedskæringer.
Enhedslisten sidder ikke i kommunalbestyrelsen, så vi har ikke meget at sige denne gang. Men vi stiller op, så der er mulighed for, at vi får lidt at sige næste gang, der skal vedtages skat og budget. Så vil vi foreslå, at kommunen sætter kommuneskatten så meget op, at vi kan få kommunen til at fungere uden yderligere nedskæringer. Også selv om vi ikke får lov af regeringen. Det kan så betyde, at 75 procent af pengene bliver konfiskeret af staten. Så må vi bare regne det med, når vi sætter skatten op."Bøden" for at sætte skatten op falder år for år, og vi kan jo håbe på og arbejde for, at en ny regering fører en anden politik over for kommunerne.Vi ved godt, at kommuneskatten pga. skatteloftet ikke rammer særlig retfærdigt de rigeste slipper.
Og grundskylden, som rammer meget mere retfærdigt, kan kommunen ikke sætte længere op. Men vi mener, kommunen er nødt til det, hvis den stadig skal kunne udføre sine opgaver på en ordentlig og lovmedholdelig måde.En gang imellem er det en fordel at være et såkaldt "uansvarligt" parti. Faktisk er det det eneste, der er ansvarligt."

Publiceret 15 October 2009 12:27