Mand fra Balle sigtet for narkosalg
Politiet fandt stoffer hjemme hos ham
En 31-årig mand fik torsdag aften besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje i sit hjem i Balle.
Politiet havde fået et tip om, at der skulle være narko på adressen, og det viste sig at være rigtigt. Specialpatruljen fandt hash, kokain, amfetamin og stereoider, og beboeren blev sigtet for at være i besiddelse af narko med henblik på at sælge det.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten, hvor man også kan læse, at politiet natten til fredag klokken 01.27 standsede en bil på Tværvej i Trustrup. Bilisten, en 30-årig mand, blev anholdt og sigtet for narkokørsel.
jr